Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
I AL STILFÆRDIGHED
Og dertil trænger vi saa haardt, at ethvert Forsøg paa at afstive det gamle
Regimente bliver en ny Forbrydelse. Var Hr. Bramsen den gode Mand, hvis
Skuds-maal han bærer, burde han have indset dette. Han har vist forresten indset det
en Gang, før der var Tale om ham som Medlem af Velfærdskomiteen. Men da
Ekscellencetitlen blev ham budt, slugte han den ganske raa. Og glemte
Anstændigheden.
Saa er dog Professor Torp mere mandhaftig. Ogsaa han skal have bekendt en
Blufærdighed, der forbød ham at gaa med Hørring under Armen, og han holdt
sig stiv i sit Professorat. Men der findes vel en Bagdel til Taburetten, som staar
tom, selv om der ikke erhverves et Hoved. Og saa bør det huskes, at det er
Hørring, der er den Skyldige og som har skaffet sig Medskyldige. Hans Ministerium
er et Anliggende mellem ham og Folket. Hvem er hjerteløs nok til at ville kaste
dette Monstrum i Hovedet paa en gammel Konge I
Og nu Folket og Hørring. Vil det lægge de 500,000 Kroner, han tog af Statens
Kasse, som gloende Kul paa hans Hoved, saa de brænder Parykken af ham?
Saadanne Misgærninger ligger Folket fjærnt. Det skummer imod General Mercier og
Ekscellence Bobrikoff, men før det skal tale til Hørring, tørrer det Fraaden af
Mundvigene og lader milde Ord flyve som venlige Duer over Ministrene. Eller det
vrænger som en Papegøje. Uden Fuglebilleder betyder det, at Folket vil slaa Armene
ud og lægge sin brede Forhandlings-Barm ind mod Hørring. Kun en Gang om
Maaneden vil det sige en ond og rimeligvis daarlig Vittighed over
Forhandlings-Bordet. Det vil ikke en Gang haanlé af den ny Justitsminister, selv om han sidder
paa Taburetten med et Ansigt som en Kolerinepatient paa sin Natstol.
Dog — det skal tilgives Folket, at det lever mere paa fransk Politik end paa
Sensationen i Fredericiagade, og naar hjemlige Politikere klager sig derover, er
der ikke andet for end at svare dem: I gør det saa forbandet kedeligt, I gode
Mænd, der fik vore Mandater. I det franske Deputeretkammer blusser det af
Lidenskab og Talent. I er Lysepustere, der kvæler den hellige Ild.
Tag Skattelovene: Det danske Landbrug lider under en uretfærdig Beskatning.
Alle Demokrater er enige derom. Men fem-seks forløbne Agrarer, der skal redde
et mislykket Bladforetagende, maler Landbrugets Ruin som en Udsigt, der bliver
til Virkelighed, hvis vi ikke faar de Reedtz-Thottske Skattelove. Alle fornuftige
Mænd ved, at det er Løgn. De fleste Venstremænd erkender, at der aldrig er
drevet større Humbug med nogen Ting end med de ulykkelige Love. De ved, at
deres Gennemførelse betyder en Vederkvægelse som den, der følger med at række
Tungen ud af Vinduet. Ingen Besparelse af Rækkevidde, men en større Forøgelse
af de kommunale Administrationsbesværligheder.
Desuagtet — disse Love er for Venstre hellige og ukrænkelige som Naturlovene
og den sædelige Orden. Den, der taler ondt om dem, ugleses som en ildesindet
Person eller som en Ryggesløs, der driver Omgang mod Naturen. Sagde Venstre
Sandheden om disse Love, vilde det føles som et frisk Pust i den lumre Luft, der
gør vort Aandedræt tungt og gør os alle graa i Ansigterne.
Sige Sandheden om Baronens Love og låve nogle nye Love selvl Vi kender
Venstres Svar; det er gentaget saa tit, at det er lige saa kedeligt som alt det andet: Vi
fører en stilfærdig Politik, hvorunder vi stedse konstaterer vort folkelige Standpunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
