Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBY-DIGTE
Ramler det paa alle Kanter,
svigter Alpha og Omega,
maa du, Kjære, ta’ til Takke
med en gammel trist Kollega.«
— Saadan talte Mister Satan,
Hersker over Mørkets Riger;
— man skal ikke altfor villigt
tro hver Døjt, en Djævel siger.
Dog, jeg tænkte i mit Hjærte:
Svigter Himlen, svigter Manden,
hvem tør da en Synder laste,
om han ta’r mod Hjælp af Fanden.
II
DEN SYGE YNGLINGS LIVSBEKJENDELSE
Jeg bad til Gud en eneste Bøn.
Mig syntes hans Jord saa rørende skjøn,
mig syntes hans Himmel saa dulmende blaa,
man blev saa god af at stirre derpaa.
Jeg vandred saa glad mod den stigende Sol,
og plukked imellem en dugget Viol;
jeg strakte mig salig paa Ageren grøn
og bad af mit inderste Hjærte en Bøn — ,
bad ikke om Sølv og ikke om Guld,
ej Rader af Køer paa tommetyk Muld
.og ikke — som ellers Menneskets Kuld —
jeg hyklede Graad bag en Lommeklud
og spændte en medbragt Pose ud
og bad saa Himlene styrte den fuld;
mig syntes hans Jord saa daarende skjøn,
og derfor jeg bad den eneste Bøn:
>Barmhjærtige Gud, jeg elsker dit Værk;
lad altid mig nyde det sund og stærk!*
Jeg rejste mig salig fra Ageren grøn,
jeg tro’de saavist, at han hørte min Bøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
