Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDMUND HKMTZE
TO DAGE
Brudstykke af en utrykt Roman
Uwe — Læge paa en lille 0, fraskilt Mand med et
Barn paa seks Aar — besøger sin hemmelige Forlovede
Minna, der fra en Provinsby er taget til Hovedstaden
for at studere Musik.
I
Uwe var ikke staaet op, da jeg kom hen paa Hotellet den næste Morgen
for at træffe ham, og Klokken blev elleve, inden vi kom af Sted.
I det dejlige Frostvejr tog vi ud i Frederiksberg Have.
Længe gik vi Arm i Arni og talte sammen.
Vi følte os begge frie, lette, glade — ikke fordi jeg et Øjeblik kuldkastede min
store, dybe Erfarenhed fra den foregaaende Aften, nej, dertil havde den dog været
for alvorlig, det kunde jeg netop allerbedst bevise for mig selv nu, da der var
al god Grund til helt at give sig hen i Stemningen og jeg dog stadig bevarede
Fornuften.
I Gaar havde jeg pludselig resigneret bøjet mig ind under Uwes tunge Humør,
ligesom vænnet mig til det, og derfor kunde jeg nu tryggere give mig hen til
den modsatte Stemning — det var Skuffelsen over de bratte Omslag, der ikke
mere kunde naa mig.
Saadan var det vel ogsaa i Ægteskabet!
Skinner Solen en Gang, saa glæder man sig derover! — Herre Gud, man ved
jo ikke, om det bliver Regn eller Graavejr igen i Morgen!
Man er nøjsom — man er saa fornuftig og kredser uden om det, der kan gaa
En altfor nær, og som man dog ikke kan forandre.
Saa lempelig — saa lempeligt det Hele!
Jeg følte mig sammenlevet med Uwe, som havde vi været gift i ti Aar.
Den første Tid af Ægteskabet var sikkert altid sværest og ulykkeligst, siden fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
