Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 jo
NY-ISLANDSK POESI
den, som det mytedannende Menneske betragter den og personificeret den (jfr.
»Vinteren«), men skildre den havde han aldrig kunnet.
At benytte Gunnars Kærlighed til Naturen som Motiv til at han vendte om,
vilde ikke have været Bjarnis Sag — han vidste fra sin Saga, at det var saaledes,
og giver derfor i »Fljötshlid« Gunnar de Tanker, han gør — men det vilde have
ligget til ham at pointere Heltens Mod og Uforfærdethed, der lod ham trodse den
sikre Død. For Jönas er det naturligt, at Kærlighed til Egnen faar Bonden paa
Hlidarendi til at handle, som han gør.
Jönas Hållgrimsson fødtes paa SteinstaÖir i det nordlige Island 1807. Hans
Fader, der var Hjælpepræst hos Jon Porlåksson, døde, da Sønnen var 9 Aar
gammel; denne blev sat i Latinskolen, men først 1832 lykkedes det ham at komme
til København. Planen var, at han skulde studere Jura, men Naturvidenskaberne
og Skønlitteraturen tiltrak ham mere.
Han kom i Forbindelse med flere fremragende Islændere, bl. a. Tömas
Sæmunds-son og Konrdä Gislason, den senere Professor. Julirevolutionen havde da revet
op i Sindene og vakt Nationalfølelsen og Frihedssind i Folkene. Tömas
Sæmuhds-son havde netop i disse Aar gæstet flere af Europas Hovedstæder og derved paa
nært Hold set, hvor langt Verden var forud for Island. Han og hans Venner vidste,
at deres Fædreland ikke havde Følelsen deraf. De besluttede, at de vilde vække
Viljen deroppe til at komn« frem. Landet skulde atter bringes paa Højde med
sin Fortid, og Altinget skulde oprettes igen. De startede et Tidsskrift, der skulde
virke for Udbredelsen af deres Ideer; det fik Navnet Fjölnir og begyndte at
udkomme 1835.
Det blev Jönas Hållgrimsson, der kom til at give disse Mænds Syn paa Landet
og Folket det digteriske Udtryk, først i »Island«, der tryktes i Fjölnirs første Hefte
lige efter Tömas Sæmundssons indledende Artikkel. Ordene er Jönas’s, Tanken
havde de sikkert alle, og Impulsen til Digtet fik han af KonriÖ Gislason. Denne
drømte en Nat, at der kom en Mand til ham, som tiltalte ham paa Vers. Da han
vaagnede, huskede han disse Ord:
Landet var lokkende skønt og tindrende Jøklernes Toppe,
Himlen blaanende høj, Havet skinnende blankt.
Han fortalte Jönas dette, og denne skrev »Island«, Klagen over Landets
Forfald og den dybe Hyldest af dens Skønhed. Fortid og Nutid stilles her skarpt mod
hinanden: Landet var skønt i gamle Dage, det var selvstændigt og havde sit
Alting, hvor Mænd som Gunnar fra Hlidarendi og Njdll og mange andre tog sig af
Landets Sager — Landet er skønt endnu, men alt det andet er borte; den berømte
Snorre Godes Bod paa Tingsletten bruges til Faarestald, og i Landet er Fædrenes
Færd glemt.
Men Landet var skønt endnu — dette kunde Jönas se, og han formaaede at
skildre det; Islands Natur har næppe haft nogen større Elsker; han undersøgte den
som Videnskabsmand, og som Digter elskede han at fremstille den. Siden Eggert
Olafssons Dage var der ingen, der havde kendt Island som han. Hans natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
