Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NY-ISLANDSK POESI
339
Staalet han strøg, som i Skæret det straaled nu.
»Send dem en Hilsen fra HeÖinn i Baalet, du«.
Øksen han greb — ind i Gavlen han driver den;
godt er det Fristed og dybt, som han giver den.
Saa han de fygende,
faldende Bjælker.
»HeÖinn maa aldrig
undvære Vaaben«.
Greb saa en frygtelig
flammende Brandstok,
lo til den,
og til Luerne lo han.
»Dig vil jeg, Brandstok,
bære som Vaaben,
ildtindren de Økse,
til Tinget af Flammer.
Ilden kom nærmere, bragende, buldrende.
Baaldrager, rystende Manken om Skuldrene,
styrted og slikked hans Fødder med flæsede
funklende Tunger, og Glødrøg de hvæsede.
»Vid nu, at HeÖinn
Hede taaler,«
Kæmpen kvad —
og sin Kjortel han
løste let
fra sit laadne Bryst,
brændte et Kors
med sin Brand deri.
Bed saa i Læben og slyngede Armene
sammen om Brystet og stod i det varmende
Skær, der sig roligt og sagte bevægede.
Sjælsro og Mod paa hans Pande var prægede.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
