Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
BILLEDHUGGER NIELS HANSEN-JACOBSEN
talte indgaaende om den, og Kunstneren havde den Ære at blive optaget som
associeret Medlem af Udstillingen med Ret til at udstille et Arbejde aarligt. —
Saa var endelig ogsaa Vejen aabnet til Charlottenborg, hvor Gruppen udstilledes
1894.
Døden og Moderen er utvivlsomt Hansen-Jacobsens bedste Arbejde.
Selvfølgelig burde Galleriet eje Gruppen, og havde Julius Lange levet, stod den ogsaa nok,
hvor den skulde. Men Gallerikommissionen har i sin Tid, da Gruppen blev den
tilbudt, betakket sig, fordi man ikke syntes om »Retningen«.
Hvilket Nonsens 1 Som om Galleriet havde anden Opgave end at faa
eksisterende »Retninger« repræsenteret ved deres ypperste Værker.
Var Brygger Jacobsen blot en Hundrededel saa meget Mæcen for moderne dansk
Kunst, som han har været det for enkelte Navne i fransk, saa havde han
øjeblikkelig givet Døden og Moderen Plads i Glyptoteket eller Ørstedsparken. Det er
baade trist og ærgerligt for vore egne yngre talentfulde Billedhuggere at se alene
fremmed og ældre Skulptur, hvor nye, danske Værker burde have en Hædersplads.
Og mon ikke dansk Publikum havde mere Glæde og Forstaaelse af god moderne
■dansk førstehaands Kunst end god fremmed Kunst i middelmaadige Afstøbninger 1
Men al Tale herom er jo resultatløs.
Vinranken hedder det næste Arbejde, udstillet paa Charlottenborg 1894.
Figuren er indgaaende studeret, Holdningen yndefuld og Ansigtet overordenlig fint,
ihvorvel man ser, at Kunstneren her er udenfor sine Evners egenlige Spændvidde.
Man kunde maaske nærmest kalde Figuren et Rejseminde, som Kunstneren har
givet Form som Tak for al den Naturskønhed, han saa’ i de italienske Vinbjærge.
I Astronomien staar Kunstneren derimod paa egen Grund. Man genkender i
<ien velgørende godt udførte Legemsform vor fortræffelige Naturalist fra Istedgade,
men nu er der kommen det ny personlige Pius til, som er Hansen-Jacobsens
stadigt mere fremtrædende Ejendommelighed. Soklen, formet som et Sfinxhoved,
leder Tanken hen paa Oldtiden, der havde en underlegen Forstaaelse af de
Himmelfænomener, som en nyere Tids dristige, men lidelsesfyldte Forsken giver
stor-•slaaet nøjagtige Forklaringer paa. Den ny Tids Himmelforsker, det moderne
Menneske, har Ansigtet vendt lige mod det Høje og rækker selvbevidst sit
nøgterne Maaleinstrument op mod Mystikkens blaa Hvælving for at løse de store
Problemer. Alle Kræfter i ham er spændt til det yderste, alle hans Legems Linjer
viser opefter, stræber i deres jordiske Styrke op mod den Himmel, der er Luft og
Kloder, bare Luft og Kloder — og ingen Guders Taageslot.
Figuren Natten, af hvilken »Vagten« ikke har kunnet skaffe Gengivelse, viser
•endnu mere end Astronomien Hansen-Jacobsens stærke Særegenhed. Man husker
fra Foraarsudstillingen den underlige Figur med Flagermusvingerne foldede
sammen over Hovedet. Saadan ligger Natten nede mellem Klipperne, forpint som en
besejret, alle vrede Handlingers Dølger, men paa samme Tid ogsaa en Forløser
af de største Ideer, Menneskeaand har skabt. Under Nattens Vinger flammer
Lidenskaberne, leves Livet hæsligst og skønnest, men netop derfor aller rigest.
Den rent tekniske Fremgangsmaade, først i Døden saa i Natten, senere i
Trolden, Havheksen, Friheden og Militarismen, er Kustnerens Kamp efter den ny,
efter Emnet tilpassede Form: brede faste Strøg, lige langt fra efterklassisk Sippet-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
