- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
401

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BILLEDHUGGER NIELS HANSEN-JACOBSEN

401

Militarismen er efter Kunstnerens Tanke en moderne Kyriatide, bygget op af
Staal, paa hvilken det ganske Samfund hviler. Rovdyret er endnu i Mennesket,
men Bestialiteten, Brutaliteten er i vor Tid omsat til lutter kold Beregning — en
Staaluniform, der ikke kan afkastes. Det er ikke længere Mennesket selv, men
Menneskets Vaaben, der afgør Tilværelseskampen.

Omkring Militarismen ligger en Pyramide af Dødningehoveder, blandt hvilke
alle Jordens Menneskeracer er repræsenterede. De fleste har et forpint eller et
forbitret Udtryk, andre et stille lidende eller et resigneret Udtryk, atter andre er
døde ligesom med et Smil om Munden. Stadig fler og fler er de Hoveder,
Menneskeheden stabler op om Militarismen, som med sit gridske Rovfugleansigt
stirrer udover Mennesker og Tider. — Men engang vil — Kraniepyramiden vokse
saa højt, Lidelsen blive saa mægtig, at Militarismen finder en Grav mellem sine
egne Ofre.

Medens Dødningehovederne er naturalistisk gjorte, rejser den pansrede
Skikkelse sig i stærk og yderst enkel Stilisering, og man maa beundre den rent
arkitektoniske Skønhed, der findes i Figuren, saadan som den Led for Led er bygget
op i ubrudt, særegen Harmoni.

Hansen-Jacobsens kunstneriske Program kan læses ud af denne Figur bedre
end af nogen anden. Ligesom Wagner lader flere Melodier synge sammen for at
fremkalde en stærkere og ejendommeligere Harmoni, saadan mener
Hansen-Jacobsen, at den moderne Billedhugger, der til Fuldkommenhed kan sin Anatomi, skal
lade Naturalisme og Stilisering tone sammen i Fremstillingen af Nutidens teknisk
og intellektuelt storslaaede Ideer. Hver Tids Kunstner skal nemlig først og
fremmest give deres egen Tids Epoke.

Er Hansen-Jacobsen end, kunstnerisk set, trængt igennem og har skabt sig et
Navn, der — det være sagt til vor Skam — er større i Paris end her hjemme, saa
har han dog ikke hidtil haft nogen pekuniær Sukces for sin Kunst. I en halv Snes
Aar har han ikke solgt en eneste af sine store Skulpturer. Alle ligger de
magasinerede i en af Christiansborg Slots faa bevarede Kældere. Og var Kunstneren ikke
gennem Legater, f. Eks. det Ancherske, bleven støttet i Udviklingen af sin
Personlighed, havde han maaske næppe formaaet at kæmpe saa udholdende for sine
Ideer.

Desuden har Kunstneren i de senere Aar i et eget lille keramisk Atelier i Paris
med Held eksperimenteret med Fremstillingen af matte Glassurer, der ikke giver
den ubehagelige Glans, som ellers skæmmer Keramik. Her har han opnaaet gode
Resultater. Adskellige keramiske Krukker og Vaser i naturalistisk-stiliserede
Former er udgaaede fra hans Atelier, men navnlig har der været mange Bestillinger
paa de keramiske Masker, opsatte paa Maghogniplader, som er en af
Hansen-Jacobsens nye Ideer. Endelig har han til arkitektonisk-dekorativt Brug udført en
Del store Masker, dels fantastiske, som de to besynderlige Troldehoveder, der her
er gengivet, dels symbolsk stiliserede som omstaaende Kvindehoved »Foraaret«.

Naar Verdensudstillingen i Paris er overstaaet, vil Hansen-Jacobsen bosætte sig
i Danmark og se at gøre sig gældende ogsaa herhjemme. Forinden agter han dog
at udstille sin samlede Produktion i København. Maaske allerede straks efter Nyt-

’9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free