Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONFLIKTEN
407
ud. Man nøjes med at lægge Fodangler paa Ministeriets Vej. I det Hele taget faar
man en Fornemmelse af, at al denne Tale om Konflikten blot er et Udslag af
Venstres Stræben efter at drive Ministeriet bort, ikke et Udtryk for en brændende
Indignation over at se sig sin Ret berøvet.
Lad os derfor foreløbig stille os lidt skeptisk overfor den Trudsel, Venstre har
slynget ud. Er det blot Komediespil det Hele? Eller er det virkelig Meningen, at
Venstre igen vil blive, hvad det engang var, et Udtryk for det sande Frisind, en
usvigelig Vogter af Folkets Ret? Hvis saa er, vil alt ægte Demokrati fylkes derom 1
Men som sagt, vi har tit nok set, hvad Ord er værd. Vi har før set, hvorledes
man Gang efter Gang har hidset sig op til et fraadende Raseri, der maatte have
Luft i Opposition mod en Skolelov eller Protester mod en forvoven Ministers
Telefonnykker. For Ærens Skyld, — for Navnets Skyld — og, Død og Pine, for
Idealernes Skyld! — Og næste Dag begynder, hvor den sidste gled hen. Der er
ingen forbavsede, der er ingen, som er sønderknuste, — for der er ingen, der gik
hjem med Ørerne varmede. Nogle Fraser om Provisorierne, hulslebne af Gnav og
Ælde, nogle Knytnæveslag i Pultelaagene — og Bataljen er endt! Og saa
forbereder man det næste Forsøg med samme experimenterende Nysgærrighed som
hos en Nicobar, der sidder og anstrænger sig for at stille Ærter paa Højkant.
For Ærens Skyld — og for Idealernes Skyld!
Er det ligesaa nu ? Eller har Venstre endelig faaet Øjnene op for, at dets
eneste Existensberettigelse er at være radikalt? Hvis den Politik, der er ført i de
sidste Aar, skal fortsættes i den kommende Tid, vil Venstre inden længe kun tælle
de gamle, surnæsede Rester af et opløst Højre. Den levende Ungdom vil være
indrulleret i Socialdemokratiets Geledder!
Firsernes store Konflikt var det, der gav den danske Bondestand sin Sjæl. Den
vakte Bøndernes træge Tanke til Liv og Energi. Den lærte dem at tumle med
aandelige Problemer, den uddybede deres Intelligens; Hundreder af
Forsamlingshuse Landet rundt byggedes op som Tegn derpaa. Den store Konflikt vil have
en væsentlig Indflydelse paa den kommende Tids Kultur. Konflikt er i det Hele
taget ikke noget blot negativt, det er maaske det mest positive, vi har.
Hvis Konflikten denne Gang er mere end et Ord, hvis den virkelig er et
Udslag af en radikal Drift, kan vi maaske endnu engang glide ud af det Slimvand,
hvori Reformpolitiken har bragt os. —
Saa vi engang kan faa de virkelige Reformer — Tidens Reformer.
Vi venter — og vi er parate!
LAURITZ LARSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>