Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
KORMAK
Det falder ikke Kormak ind, at hans Skyld ikke ligger her.
Holmgangen fik det Udfald, at Kormak blev saaret; senere blev han dog
hævnet af en af sine Frænder, der besejrede Berse; denne laa længe syg, og Steingerd
erklærede sig for skilt fra ham.
Sagaen omtaler ikke, at Kormak efter Holmgangen forsøgte at nærme sig
Steingerd, men der findes mellem nogle Vers af ham, hvori han udtaler sin Fortrydelse
over Kampens Udfald,eet, som tyder derpaa: »Nu har jeg ikke set hende i to Dage;
til min Sorg maa jeg ogsaa blive hjemme den tredje.« Derimod foretog han sig
intet, efter at hun var flyttet fra Berse.
V
Endnu samme Sommer blev Steingerd efter sine Frænders Bestemmelse, og
uden at hun havde noget derimod, gift med Torvald Tintén. Han var rig og
kunstfærdig, Digter, men ikke synderlig fremtrædende. Kormak stod dengang i Begreb
med at rejse til Udlandet og lod, som om han ikke vidste noget af Brylluppet.
Men en Morgen tidlig rider han fra sit Skib; han træffer Steingerd, indlader sig i
Samtale med hende og beder hende sy sig en Skjorte. Hun svarer, at han skulde
være bleven, hvor han var, truer hende med sin Mand og hans Frænder. Kormak
udtaler i Viser sin Kærlighed til hende, sit Had til og sin Foragt for ham: »Jeg
kan ikke holde den Tanke ud, at du skulde giftes med den »Tintrækker«. Jeg kan
næsten ikke le, siden din Fader fæstede dig til den Kryster. Jeg skal digte Nid
om ham, saa Stenene flyde.«
De skiltes som Uvenner.
Ledsaget af sin Broder Torgils rejste Kormak fra Island. De drog til Norge og
var hos Hakon Adelstensfostre om Vinteren; om Sommeren gik de paa Hærtog.
Senere gæstede de atter Norge; da var Harald Graafeld bleven Konge; ham fulgte
de paa Krigsfærd til Irland. Altid og overalt — i Farens Stund, under Arbejde
paa Skibet, i søvnløse Nætter kredser Kormaks Tanker om Steingerd. Sagaen har
seks Viser af ham fra denne Rejse. De Stemninger, der besjæler dem, er Længsel
efter Steingerd, Fortvivlelse over Tabet af hende, Had til Tintén, fordi dennes
dorske Blødhed lønnes med saa megen Lykke, medens hans egen omtumlede
Tilværelse kun øger hans Savn.
Da de anden Gang var paa Vej til Norge, var Vinteren nær; Vejret var koldt,
der lagde sig Rim paa Sejlet. Kormak kvad: »Vi maa, Skarde* — jeg fryser her
— ryste Rimen paa Tjældene af. Der er Is paa Fjældet. Jeg vilde ønske, at
Torvald ikke maa blive graa; han er for lad til at forlade sin lyse Viv.« Torgils sagde:
»Tænker Du endnu stedse paa hende? Og dengang Du kunde faa hende, vilde
Du ikke.«
I Irland digtede Kormak, da Kampen begyndte:
Stor er den Hær, der kommer,
Kongen vil holde Slag;
skulde jeg dø, det tykkes
mig kun en ringe Sag,
* Skarde er et Tilnavn til Torgils.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
