- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
458

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maris sandholt

DA KATTEN LØB MED FRIKADELLERNE

A DjuNKT Alling beboede sammen med sin unge Kone og sin lille Dreng den

ZA øverste Etage af en Villa i en af Frederiksbergs Alléer.

-A- De havde været gift i et Par Aar og i den Tid ført en stille og
fredelig Tilværelse, holdt pænt af hinanden og delt Livets smaa Sorger og Glæder,
som det passer sig et anstændigt Ægtepar.

Naar Adjunkten gik til sin Skole, stod hans Kone altid ved Vinduet og hilste
ned til ham, var end ogsaa stundom saa overgiven, at hun kastede Slængkys efter
ham; og han svingede med Hatten og saa sig tilbage efter hende gentagne Gange.
Naar hun saa ventede ham hjem igen til Middag, var hun altid nede for at tage
imod ham; enten helt ude ved Havelaagen eller i Gadedøren, alt efter som Vejr
og Føre var.

Undertiden bragte han et Bundt Violer, en Rose eller lignende, som hun tog
imod med Tak, kyssede ham for Opmærksomheden og fandt, at det »var rigtig
pænt« af ham.

Saa spiste de til Middag og drøftede omhyggelig, hvorvidt Maden kunde kaldes
virkelig vellykket eller ej, hvad de skulde spise næste Dag, det sidste Prisfald paa
Kaffe og andre smaa jordiske Spørgsmaal. Naar Middagen var forbi, tog
Alling sin Kone, og nu tillige Drengen, med ind paa sit Værelse, og mens han
langstrakt paa Chaiselonguen røg sin Cigar, sad hans Kone paa en Stol ved
Hovedgærdet, puslede om Barnet, hendes Øjesten og Stolthed, og lod en Gang
imellem sine Fingre glide igennem sin Mands lyse Haar.

Alting aandede Fred og Ro. Det var et stille hverdagsligt Levned fri for store
Lidenskaber og huslige Scener, et Hus bygget paa en solid Grundvold, et Liv,
hvor alle Interesser ufravigelig svingede om den samme hjemlige Rullepølseakse.

Allings højeste Ærgærrighed stilede mod at komme til Vejrs ved den Skole,
hvor han var ansat, og det var hans stærkeste Haab at ende sine Dage som dens
Rektor. Og hans Kones Forfængelighed var at have et mønsterværdigt propert
Hjem, hvor al Ting daglig skulde skinne med nypoleret Glans. Hun vilde, man i
hendes Hus skulde finde det hvideste Køkkenbord, det blankeste Komfur og de
mest straalende Kedler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free