Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDEN, DER KEDER SIG
499
de vilde, at Gruppekævlet skulde ophøre. Christensen-Stadil har under sit Arbejde
for at gøre Venstre stort, stærkt og samdrægtigt, stedse kunnet gaa ud fra, at
Vælgerne de vilde som han.
Saa hvis Hr. K. R. rejste ud og spurgte Venstre i Landet, om det kedede sig,
saa vilde det le af ham.
Hr. K. R. maa da for at finde ideelle politiske Forhold gaa til Frankrig. Dér
finder han Talent og Lidenskab i Deputeretkamret. Dér vælter de Ministre. —
Bedste Hr. K. R., i Frankrig gør man jo overhovedet ikke andet end at vælte
Ministre. Der er f. Eks. ingen Grund til at tale højt om den radikale franske
Republiks Indsats i moderne social Lovgivning.
Naar Hr. K. R. er færdig med at kede sig over dansk Venstrepolitik, saa
fyldes hans Hjærte med Foragt mod det elendige Lovmageri, Venstre hengiver sig
til. Der gaar man og nusler om disse Love. En Husmandslov, en Skolelov, en
Ulykkesforsikringslov, et Par smaa Skattelove — at nogen gider! Nej, de store,
demokratiske Krav frem i store Lovforslag! Hvem vil rejse sig op for disse
Lapperier. Hvem kan udholde dette »Besindighedens Puslespil«, som Hr. Bransager
engang i »Vagten« kaldte det.
Nu er der det at sige, at fører man en Forhandlingspolitik, saa maa man låve
Love. Det andet med at fremsætte Kravene i al deres Renhed og saa lade
Landstinget dolke dem, det kan Interessen ikke holdes varm om mere end en
Samling. Enhver Reform, Venstre vil have igennem her i Landet, maa man begynde
med paa den Maade, men naar det Øjeblik kommer, da Landstinget er mørt paa
et eller andet Punkt, saa tager man den lille Reform.
Det er jo nemlig en Overtro, at de smaa Fremskridt er en Hindring for den
store radikale Reform. Tværtimod. Se f. Eks. en i mange Henseender saa daarlig
Lov som Alderdomsunders’tøttelsesloven. Det, at vi overhovedet har faaet noget
paa det Omraade, faaet en Lov, som skal praktiseres hver Dag, det har gjort, at
mange Mennesker er kommen til at beskæftige sig med denne Sag. Og en skønne
Dag faar vi en fornuftigere Ordning. Eller tag den altfor bagvaskede
Ulykkesforsikring. Allerede i Aar har den bevirket det, at vi nu ogaaa faar en
Ulykkesforsikring for Søfart. Skoleloven bliver ikke blot, hvad man ikke turde haabe, en
fuldstændig Reorganisation af vort Skolevæsen, men den gør langt mere end 20
Aars Skolemøder for at vække Befolkningens Interesse for den store Skolereform.
Selv den ganske elendige Tiendeafløsning, de moderate lavede, har dog bidraget
til at gøre det klart for alle, at paa det Punkt maatte der gøres noget alvorligt.
Og nu selve Baronens berømte Skattelov. Gudbevares, den er tynd. Men har
vi først engang en Skat paa Indtægt og Formue, da vil det være umuligt ikke at
gaa videre paa den Vej.
Dog, alle disse Love, for hvilke man interesserer sig ude i Landet, og som man
der anstrænger sig for.at give en god Gennemførelse, de keder jo altsaa inde i
København. Dog en Ting har man derinde ikke kunnet lade være at se. Ogsaa
Hr. K. R. ser det. Det er, at denne Politik har udslidt Højre og styrket Venstre.
I 1894 efter Forliget var Venstre opløst i sine Atomer. Valgsejren var over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
