Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE
HØSTSTEMNING
Den gamle Have med de kjendte Stier,
Hvor vi to gik en Vaar! — Nu er det Høst,
Og bleg er Himlen, Fuglesangen tier,
Bleg er min Kind og uden Klang min Røst.
Og atter to vi følger Havens Stier
— De samme to, som om det end var Vaar!
Men Blomsterne er døde; begge tier,
Kun visne Blade rasler hvor vi gaar.
Tilsidst hun siger stille: »Vredes ikke,«
Jeg smiler træt og svarer stille: »Nej,«
Saa et Farvel med taareløse Blikke,
Og vi gaar ud af Haven — hver sin Vej.
FORELSKELSE
Jeg gaar mod Horisontens dunkle Skove,
Thi jeg er ør og gal og kan ej sove,
Naar ej jeg hviler i din hvide Favn.
Jeg gaar og gaar, og for hvert Skridt jeg tæller
Et af de tusind varme Kys, du gav mig,
Og for hvert Hjærteslag min Læbe staver
Et Bogstav i dit underfulde Navn. —
Jeg vandrer ensom i de dunkle Skove
Og bliver ør og træt, men kan ej sove,
Og Foden snubler over Rod og Sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
