Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RACHEL
Bort han red fra Gaarden
alene med sin Skam —
i Jægerdragt, med Bue og Pil,
som om han vilde jage,
og Fru Maria venter angst,
at han skal komme tilbage.
Dagen gik, men langsomt kun
for ham og for hende.
Hun tænkte: »Han maa komme,
før Kvælden er inde«.
Han syntes, at sit hele Liv
han blev sig selv til Spe;
frit han turde ikke
i Øjet igen hende se.
Det led mod Nat. Maria lytted
langeligt mod det fjærne.
Hr. Peder sad ved breden Bord
og lefled med en Terne.
Hr. Peder tænkte kun derpaa
det Hustrusind at kue;
hun tænkte paa sig og sin Hjærtensven,
begyndte for ham at grue.
Dersom han svigted hende nu,
det sidste Haab han dræbte.
Hun sneg sig ud, hun sneg sig ind,
paa Gulvet Haaret slæbte.
Da lysnede det i de skræmte Drag,
det sang i Øret blidt;
hun hørte mod Jorden Hovens Slag —
men ikke Trav, kun Skridt.
Hvad var der hændt derude vel?
Ellers did han fo’r —
Havde den Hest sin Fod fortraadt?
Angred han selv sit Ord ?
Træt havde Hr. Oluf sin Ganger rendt,
ej længe saa langt den gik,
men ej fandt han Ro, før atter
sig selv han prøvet fik.
Maria talte sin Husbond til
— han mindedes ej den Tid - :
»Langsomt bærer Grammen
i Aften din Frænde hid.«
Hun vilde sig ud paa Svalen gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
