Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNGE DIGTE
DET ØNSKER JEG -
Det ønsker jeg Dig, som sveg mit Hjerte:
Gud give Dig ingen bitre Minder —
der gives en Graad, som i Øjet isner;
der gives en Graad, som aldrig rinder.
CHRISTIAN PALUDAN
VI
JEG VIL MINDES —
Jeg vil mindes, jeg vil mindes Dagene, da Du var min I
Mine længselssyge Tanker
ere tunge Vindruranker,
og af deres modne Druer kryster jeg en Mindevin.
Mine Hænder blodigrøde drypper af den dyre Drik;
alle mine Glas er fyldte
og af Aftensol forgyldte,
og jeg drikker, og jeg glemmer, at forbi mig før Du gik.
Atter staar Du for mit Øje, som jeg første Gang Dig saa:
i den næsten lange Kjole
Du en Morgen gik til Skole,
og de kaade brune Lokker om din hvide Pande laa.
Og jeg drikker, og jeg sér Dig som den Aften da Du stod
i Alleen fin og stille,
mens med Ord saa milde, milde
jeg bekendte al min Elskov og faldt ydmyg dig for Fod.
–-Alle Minder drysses nu som Æbletræers Flor i Vind:
Rige Minder, lyse Minder,
sommerfyldte Jubelminder 1 —
Som et dufttungt Væld af Blade fylder de mit syge Sind.
Mine tømte Glas jeg griber, og jeg slynger dem til Jord,
og jeg vrider mine Hænder,
og jeg beder, bander, skænder,
og jeg kaster mig i Hulken over Havens Marmorbord:
Rig jeg var og stolt og mægtig, da jeg kaldte Dig for min:
hver Dag var et kostbart Smykke,
blank af Sol og Duft og Lykke!–
— nu en Dranker der fortvivlet ruser sig i Mindevin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
