Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
SMØRDRITTEL-GA VEN
største Digter, i vor Tid Verdens kristeligste og derfor største Statsmand: Gladstone.
Det er et stort Folk. Og — det er vel ikke det engelske Folks Skyld, naar vi, uden at én
Stormagt rører sig, sér den tyrkiske Regering ved Mord, udførte med den mest
oprørende, mest utrolige Grusomhed, udrydde den kristne, armeniske Nation. Hvorledes
var det mægtige Englands Holdning til disse Rædsler ? — Spørg Armenierne. Tænk paa
den fortsatte Note-Komedie i Constantinopel 1 Europas Presse tier nu med, hvad
der fortsat sker i tyrkisk Armenien. De myrdede tæller — efter paalidelig
Opgørelse ved en indfødt, højt dannet Armenier, med hvem jeg i Oktober færdedes,
— ikke som antaget ca. 200,000 Mænd, Kvinder og Børn, men snarest — en hel
Million I Værket fortsættes i Stilhed. I sidste Høst faldt Kurderne atter ind over
det lille Land. De slæbte bort hele Høsten, al Jordens Afgrøde. I
August-September døde det mishandlede Folk af Sult. De »æder nu ogsaa Læder«. »300
Mennesker, som med Nød flygtede over Grænsen til russisk Armenien, efter at have
set Hustruer og Børn voldtagne, skændede og bugsprættede, — 300 Mennesker
naaede ved et Vidunder over denne Grænse. Og — blev kastet tilbage til deres
Skæbne af russiske Gendarmeri« — Læs Godets nøgterne Redegørelse over
Ma-sakrerne i Armenien 1 og Stormagternes Forhold under sammel og du vil fornemme
en stor og bitter Harme og en dyb Mistillid til alle mægtige Menneskemagters
moralske Bevæggrunde til »europæisk Storpolitik«. En meget stor Foragt for det,
der ikke kunde være Folkenes Villie, vil gribe dig i Struben. Og du vil mistvivle
om, at der findes noget Væsen, nogen Magt, hvem Hævnen tilhører. — En
Rædsel som den armeniske vilde i den mørkeste Middelalder have fremkaldt et
Korstog, støttet af alle Europas Stater. Nu? — — Den gamle Verden genlyder af
denne Raflen med Tærninger, denne Klirren med Sterling, der snart er den
eneste sande »Sphærernes Musik« for denne Slægt. De rafler — alle sammen! — mens
Folkene hyler.
Englænderne er en dygtig og meget rig Nation. England er beregnende. En
fortræffelig Betaler. Der er noget »kort og godt« over dette Folk. — I 1801
bombarderede de os og ødelagde vor Flaade. I 1807 »tog« de, hvad vi til da havde
faaet af Skibe. I 1864 gjorde de os ingen Gammen. Siden aad de vort Flæsk og
vort Smør og betalte dets Værdi. Men i 1898 gjorde man i den engelske Presse
hvad man kunde, saavidt jeg véd, fo’r at beklikke vort Lands Produkter. Vi
befinder os ikke desto mindre i god Fred med vor Blodsbeslægtede hinsides Nordsøen.
Vi anerkender fuldt ud deres fortræffelige Egenskaber, ønsker dem alt fortjent
godt, ser med oprigtig Deltagelse paa den Sorg, denne nye Krig kaster over
Folket.
Men — den nordamerikanske Presse har utvivlsomt Ret: At benytte den
nærværende Situation til en ganske umiskendelig Reklame for »dansk Smør*, det er en
Foretagsomhed, der maa beklages. Denne »Indsamling« er en Demonstration. Den
væsentligste Del af Demonstranterne er Danmarks Bønder. Men Landets Landbostand
maa demolere mit Hus, om den, med Haanden paa Hjærtet, tør paastaa, at den
i Sandhed ønsker at demonstrere mod Boererne for det rige og mægtige England.
Gør den det, saa har jeg misforstaaet mit Folk, som det var, naar jeg satte det
højest.
Jeg føier denne Smør-Reklame, fremkommen paa dette Tidspunkt og paa denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
