Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594
KIRKEGANG
— Dette er Jesu sande Legeme, dette er Jesu sande Blod.
Orgelspillet akkompagnerede hans Gang rundt om Alteret. Saa var der
Salmesang og Præstens messende Velsignelse og Menighedens Svar.
Det var stemningsfuldt.
Der kom ogsaa Stemning op i mig.
Jeg tænkte paa den Gang, da jeg var Barn.
Men jeg tvang mine Tanker til at slaa om.
Og jeg tænkte paa dem, jeg havde mødt udenfor Kirken, da den egenlige
Gudstjeneste var forbi.
Hvem var de?
Den overvejende Del af dem var Kvinder. Alle tarvelige — Kirken ligger i et
Arbejder-Kvarter.
De fleste af dem var gamle. Rynkede, sorgfulde, mange støttende sig til to
Stokke, andre kun til een. Nogle med Briller paa, i sære forældede Dragtei". Andre
i forloren Elegance, falmede Silkemantiller og pjuskede Strudsfjer paa Hatten.
Der var ogsaa unge Kvinder. Først de vordende Konfirmandinder — Pastoren
saa’ gærne, at de kom til Gudstjenesten om Søndagene. Og de unge Piger, som
man om Aftenen ser trippe frem og tilbage udenfor de Beværtninger, hvor der er
gratis Koncert.
Men der var ogsaa Mænd.
Først Teologerne — de unge Studenter, der lige havde absolveret Patristikum,
sad og gned sig kristen-kærligt op ad deres Kærester — Patristikum er det Stanto,
ved hvilket enhver brav teologisk Student forlover sig, og hvorfra der kun er
fire-fem Aar til Embedsexamen og otte-ni til et Embede, hvorpaa man kan gifte sig.
Dernæst de gifte Arbejdere. Det er Søndag. »Socialen« er læst, Middagsmaden
er fortæret, Ungerne skriger, Piben er bleven sur.
— Skä’ vi ikke gaa ud, Mutter? Men hvor skal vi gaa hen? I Arbejdernes
Teater? Det er straks en Krone i Entré, en Bajer og en Kop Kaffe ska’ vi da osse
ha’ — det kan let løbe op i et Par Kroner. Det har vi ikke Raad til.–Lad
os da hellere gaa i Kirke.
Og i Kirken er der rart. Der er varmt, der er lyst, der er Sang og Musik, og
Præsten siger saadanne pæne, fine Ord, ligesom dem vi læser i Bøgerne —
akkurat som paa Teatret.
Og Pigen fra Vaskeriet eller Systuen, der sidder den lange, kedelige Søndag
Eftermiddag i sit kolde Logi, véd det samme — i Kirken er der varmt og lyst,
der lyder Sang og Musik og kønne Ord fra en velvillig, fin Mands Mund.
Og den fattige Enke og den gamle, ensomme Jomfru véd ogsaa, hvor Trøstens
Ord er at finde.–
Ved Vagtparaden er Amalienborg Plads fuld af fattige Stakler, der ikke har
Raad til anden Fornøjelse end at overvære Fanens Aflevering og nyde den
taktfaste Militærmusik.
Den offentlige Musik om Sommeren har altid et meget stort og taknemmeligt
Publikum.
Den, der vil bringe en Ulykkelig Trøst, finder altid et saare villigt Øre.
— Og Kirken er saa lun og varm paa en kold og kedelig Søndageftermiddag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
