Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Langtifra! Det glimtet inde i hatteskyggen.
Hun hadde det mest storartede bevis. Sæt at et
menneske hadde rynker. De var der, mørke eller
kunstig lys kunde borteliminere dem, men de var
der for det. Likedan med de mere abstrakte
skjævheter og mangler. Om vore nerver blev Litt
bedøvet av og til og vor kritiske evne mindre
skarp, manglerne eksisterte likefuldt. Hun lo.
Tøvet hun i grunden?
Slet ikke. Han syntes det var svært dyp-
sindig og filosofisk sagt. Svært . . .
Gjorde han nar? rykket hun til.
Nei, kjære ... -
Jo, der var et ironisk anstrøk 1 stemmen.
Spottende.
Ikke paa nogen maate, kom det Litt irritert.
Kirsten merket utaalmodigheten og blev febrilsk
efter at komme over i noget andet som kunde
interessere, forsøkte at være morsom, men hørte
selv at det ikke lykkedes og brøt tvert av, lo
forcert, men hørte det ogsaa og blev helt ulykkelig
over sig selv. Om litt saa han paa klokken og
sa at, desværre, der var nok en som ventet ham
paa lærerværelset, og hun smilte ydmygt med en
kunstig undskyldning for at ha opholdt ham saa
længe.
Utenfor skoleporten støtte hun paa sin gode
veninde Dikke Meier, som trak hende med paa
nærmeste konditori for at fortælle nyeste nyt.
«Du Dikke,» sa Kirsten pludselig, efter mot
sedvane at ha forholdt sig passiv og kun lyttende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
