Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
vet likesaa godt som jeg at det vilde være dig
uutholdelig at staa i skyggen — inden vor lille
kreds altsaa — for slik er din natur. Det du
nævner der, er altsaa ulemperne ved at dominere.
Det har ikke faldt dig ind at der er ulemper ved
at domineres ogsaa? Ja, du ler du, men . . .»
«Visst ler jeg — og smelter for smigeren, din
utspekulerte, indirekte smiger. Det er jo netop
det forfærdelige. Smigeren er av de farlige stimu-
lanser som blir uundværlige naar man først har
faat smak paa dem. — Vet du at jeg har spillet
fallit idag. Han saa paa klokken for at komme
væk, saa kjedelig var jeg.» — «Puh, slikt hænder
ofte. Nogen ganger er det mig som ser paa
klokken og saa gaar det op i op.» — «Men om
det var den eneste du brød dig om at holde fast?»
— «Fordi om det er slik idag, er det kanske ikke
slik imorgen. Ilalfald staar du det over. Fire
bringebærkrems kaker og en chokoladestang er
bevis godt nok.» — «Naar blev du saa kynisk?»
— «Jeg er ikke blit det. Det er dine egne ord
til mig engang. Men du bryr dig altsaa ikke om
at fortælle mig hvem han er?» — «Nei, du vilde
ikke forstaa det; jeg forstaar det ikke selv.»
«Men det sier jeg dig, Dikke», kom det
heftig, da de reiste sig for at gaa, — «saa snart
Jeg faar artium, drar jeg min vei fra hele stasen.
Her holder jeg ikke ut længer.»
«Saa kjækt du, som det maa være at debutere
paa et sted uten andres hemmende forventninger,»
tilføiet hun leende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
