Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
klædelig livslede og skrive ha- og oh-stemte vers,
men unge piker som filosoferer slik i al enkelhet,
de er dem vederstyggelige. — Stoppe strømper skal
de, og være lubne og søte. Hvorfor svarer De
ikke? Hvorfor er De saa stille?»
«Stille?» Han kunde ikke holde sig for at være
litt ondskapsfuld. «Hvorfor synes folk som selv
er glade i at snakke, at omgivelserne er saa stille?»
«Næste gang skal jeg ikke mæle et ord,» kom
det krænket. Hun tok bøkerne sine. «Forresten
skal jeg ikke studere,» sa hun værdig og feiet ut
av værelset, — men kikket dristig leende ind
igjen: «Jeg mente det altsaa ikke som nogen
anbefaling.»
Et par minutter senere dumpet hun ned paa
Dikke Meiers divan med en fart saa alle de
blomstrede cretonsputene skvat høit i veiret. —
«Kvinder er dumme,» var det første hun sa, — «de
ofrer gjerne sit livs planer for at behage en mand
et eneste litet øieblik.»
Dikke, som var ifærd med at sætte op haaret,
sendte hende et blik i speilet gjennem masser av
lyst, purret haar. — «Hvad er det nu du har
otret Jonassen?»
«Jonassen?» sa Kirsten koldt og yderst ufor-
staaende, mens hun ivrig tok fat paa en steno-
grafibok, som laa paa bordet. «Jeg har ikke
nævnt ham. Men her i pensionatet» — hun saa
med ett triumferende hen paa den anden — «her i
pensionafet begynder en mand at bli ensbetydende
med lektor Jonassen. Der eksisterer ikke andre
2 — Sigrid Holmesland: Valmuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
