Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
22
Der hadde han sagt det. Der var han blit used-
vanlig ivrig. Om og om igjen dvælte hun ved
hver ting hun husket, hver mine, hvert blik hun
hadde opfanget, og især ved den maate han hadde
set paa hende flere ganger, overrasket, interessert,
som overfor noget nyt, uopdaget. Jo. Hun var
tilfreds med sig selv idag. Men midt i tilfreds-
heten var der noget som plaget hende. Skulde
al lykke betales med frygten for at den ikke skulde
vare, tænkte hun og kastet sig frem og tilbake i
sengen, opspilet av tankerne, saa var der ikke
meget ro ved den.
Hun visste det — der hadde været noget over
hende idag. Det kom mens hun gik ute i skogen
og med ett følte sig saa henrykket av vaarbruset
at hun maatte slaa armene om en furustamme og
le høit, trykke kinden mot den sterktduftende bark
og le vanvittig høit. Hvad vedkom de dumme
mandfolk hende, det var vaar, vaar, vaar. Hvad
raket det hende om hele verden hadde likegyldige,
fjerne øine, det var vaar, og himlen var blaa, og
solen var guld, og det suste og sang i trætoppene
— hu-i — om alt det deilige, lystige fremtiden
hadde i sin favn.
Saa hadde hun da for en gangs skyld været
den gamle, naturlige, sikre ogsaa overfor ham.
Indtil den lille hændelse da hun gik. Ved et
tilfælde opdaget han at hun var blodig og op-
skrubbet inde i haanden. Det var ute i skogen,
forklarte hun, at hun i skyndingen for at naa timen
snublet over nogen trærøtter og slog sig. Stakkar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
