Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Langtifra. Hun var ikke det spor søvnig.
Skaugaard reiste sig pludselig, som om han
kom fil at huske paa noget, gik ut og vendte litt
efter tilbake med en kuffert. — «Det er vel en
eller anden present Kirsten venter paa,» smilte
han. «Du skulde set Kirsten engang,» henvendte
han sig til sin kone, — «da jeg kom fra Paris og
hadde lovet hende en Pariserdukke, men glemte
at gi hende den paa nogen dage. Jeg kunde ikke
skjønne, hvorfor barnet stirret saa uopholdelig paa
mig, hun fulgte mig i hælene hvor jeg stod og gik.
Saa kom jeg en dag tilfældigvis over æsken med
dukken i — og saa forstod jeg. Men de fattigs-
lige tiggerungeøinene hendes har for altid præget
sig i min hukommelse, der var likesom en grænse-
løs armod i det blikket.»
De lo allesammen. «Stakkar,» sa fru Skaugaard.
«Jeg ved ikke engang selv, hvad der er i pak-
kerne,» sa Skaugaard og rotet rundt nede i kuf-
ferten. — «Jeg bad fru Seglowitz at kjøpe for mig
— noget som damer bruker, sa jeg, og noget som
er typisk for dere hernede. Dette er visst til dig,
Maria, — og dette til Kirsten, — og her er no-
get til Baby som jeg egenhændig har kjøpt.» Syn-
lig stolt holdt han en kjæmpemæssig føidukke i
veiret.
«Gud, saa nydelig!» sa fru Skaugaard og var
alt borte foran speilet for at prøve et utskaaret
elfenbenskjede. — «Saa lækkert.»
«Men den rumænske bondeblusen, du,» kom
hun litt bekymret tilbake, — ser ikke den vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
