Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
med høirød besætning paa blaat, at alle snudde
sig for at glo, og dernæst hadde hun følge med
Brander, som ogsaa alle snudde sig om for at se
paa.
Da de passerte skolen, kom netop lærerne fra
skoleraad, og Kirsten strøk hilsende og overdaadig
smilende forbi. Nu sier de andre til ham: Der
er maleren Brander, tænkte hun, og saa fænker
han: Tænk at hun er sammen med ham. Dette
hadde visst ogsaa sin rigtighet, for næste gang hun
traf Jonassen, lot han en spøkende bemerkning
falde om at hun vilde vel ikke længer se til den
kant hendes gamle lærere og denslags almindelige
mennesker gik; berømtheter var jo at foretrække.
Kirsten syntes ved anledningen at hun hadde raad
til at være beskeden, og gjorde sit kjendskap til
Brander mindre end det var. — «La i et hvert fald
ikke Bismer faa høre det,» sa Dikke, som under-
tiden brukte den ikke helt uegennyttige taktik at
erte. Bismer? Jasaa! Hadde hun da hele byen
gaaende paa græs? kom det litt nysgjerrig. De
ord levet Kirsten paa længe. Ja, for enhver
maatte da kunne forstaa af dit strømmen stevnet
der var attraktionen.
Disse par maaneder efter sommerferien be-
tegnet en bølgetop for Kirsten. Ikke før nu blev
hun i virkeligheten sig selv bevisst. Men ak, der
er haker ved at være seende. Ialfald svinger
unge piker sit scepter bedre naar de ikke vet om
at de har det. Kirsten hadde en plagsom følelse
av det selv, men kjære — — —, man kan kanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
