Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
det. — Og slik letfærdig omgang med tiden da,» —
han ristet paa hodet og smilte — «ungdommen tror
visst at den disponerer over et ubegrænset antal
aar. Nei, De skulde utdanne Dem og bli til
noget, De som har saa gode gaver. De skulde
reise ut —»
Den aften besluttet Kirsten sig til for al
fremtid at stryke ham av hukommelsen. Men
tiden er ikke bare den dygtigste læge, den er ogsaa
den allerinfameste skøier, og da hun 1 næste uke
blev buden ned i pensionatet, var hun lutter hen-
rykkelse.
De skulde ha lag. — «Men vil de ha mig med
som er utenforstaaende da?» spurte hun. — «Det
vil de vel,» svarte Dikke, «Bismer er jo der — og
saa Hansen da.» — «Hansen? Han den butik-
bleke med filipenserne? Jeg har gudskelov ingen-
ting med ham at bestille.» — Dikke skrattet. «Du
kan faa. Han har fundet ut at du har stasben.
Han er kvindekjender. Roser sig selv av at være
gourmand i mat- og kvindeveien.» — «Paa for-
haand tak.»
De danset der om aftenen, og Kirsten mest
av alle. — «Kirsten,» bad Bismer etsteds tæt ved
hendes ansigt, «du skal danse med mig, bare med
mig.» — «Din tyran!» sa hun leende og forlot
ham, trukket ind i dansen av Hansens klamme
fingre. — «Her er varmt,» sa Hansen da de var
færdige, «jeg svetter som en dampbaat. Skal vi
ikke stikke ind til mig en blunk?»
Paa Hansens rum? I plysjsofaen til Hansen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
