Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
«Saa De er sørgmodig.»
«Jeg hører ironien i Deres stemme, men det
er sandt likefuldt. Følelserne stikker altid hoderne
frem fra sine gjemmer naar det er mørkt. Følel-
serne, det er et mangehodet uhyre her — her inde.»
Hun slog sig let over brystet. — «Mangehodet.
Det vil jeg tro.» — «De er slem mot mig iaften.»
Hun vandret ut i løvet igjen. «Hør!» sa hun
pludselig og stanset. Det var en kraftig vind-
kule som kom med blaff og smeld, kløvet sig ned
gjennem grenene med skingre fløitetoner, naadde
de visne blade paa bunden, løp knitrende gjennem
dem, steg op igjen og forsvandt i høiderne som
et dumpt brus.
Den anden stanset ogsaa. «Det er blit høst,»
sa han og lyttet, men merket pludselig at hun
betragtet ham — de stod like under lampen — og
gik et par skridt videre. Hun kom efter.
«Hørte De hvor vinden lød anklagende inat?»
spurte hun. — «Jeg taler med vinden, jeg taler med
alle ting.»
«Nei,» satte hun avvergende i og holdt ut for
sig med haanden, — «ikke si det der, jeg vet jeg
utsatte mig for Deres kniv. Jeg vet at De synes
jeg er snakkesyk, det var det første De sa til
mig, dengang paa skolen, hvis De husker. Jeg
skal betro Dem, det var den største pædagogiske
seier nogen lærer har vundet. Deres to ord for-
aarsaket ikke bare en ændret opførsel for dagen,
men en omveltning for hele livet. Jeg graat, og
det hender ikke ofte. Jeg er meget flinkere til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
