Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
klistret i tjafser rundt halsen, og hun kjendte det
randt i dryp, dryp nedover kroppen indenfor tøiet.
Huset laa nu helt omspundet av flammer. Fræ-
sende gnistregn svang sig op i luften. Ruter sprang,
og bjelker faldt.
Hun følte sig saa uendelig tung om hjertet og
blev grepet av et avmægtig hat mot alle de svin-
gende, rødgule armer derborte som knuget den
stolte bygning, de kjølige, dype stuer, de herlige
ting, i et eneste vildt ødelæggelsens favntak. Hun
mindtes den anelsesfulde stemning som hadde slaat
hende imøte da hun traadte ind i værelserne. Alle
gjenstande hadde snudd sig om til hende, billederne,
stolene, bordene, blomsterne, men hun hadde ikke
forstaat hvad de mente før nu, ikke været lydhør
for de rædde ord om forgjængelighet og død, den
bønlige hvisken om hjælp, og hun følte sig som en
der hadde set sine venners hænder stikke op av
bølgerne uten at gjøre anstrengelser for at gripe
dem.
Men nu var pinen snart over derinde. Det
var likedan som med menneskene naar de døde.
De angstfulde øieblikke i venten paa det uund-
gaaelige var værre end selve stunden.
Se der. Frem over taket hoppet et dansende
tog av griske, smaa ilddjævler. De lo, hun saa
det tydelig, de lo spottende over menneskene som
indbildte sig at de var noget, stakkar. De entret
op over alle vægger, grinte ondskapsfuldt naar de
naadde toppen, gjorde et hop i veiret av lutter
fryd og kom igjen. De la sig flate bortover bjel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
