Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Anna-i-Holtet og ikke staa her og faa
lungebetændelse.. Han følte paa hendes tøi og
haar — paa undtagelsesdage tilskriver de borger-
lige love ingenting. — «Nu gaar De med engang,»
befalte han. «Her er De netop som ved et un-
der reddet fra, — fra —» han nølte med ordet,
— «og saa utsætter De Dem paany.» — «Ja, ja,
nu skal jeg,» føiet hun sig. — «Men denne lille
her maa jeg ha med, han tør ikke være alene
uten mamman sin.» Brander saa paa begge med et
eiendommelig blik. Det sitret etsteds langt inde.
Anna-i-Holtets lave, gulmalte stue laa oppe i
aasen, ikke mange minutters vei derfra, og Anna
selv stod liten og sammenskrumpen i døren for at
ta imot. — «Aaja, ja, vi er støv,» sukket hun og
gik foran ind i det vesle kjøkkenet, rokkende paa
hodet, — «vi er støv, støv. Hadde ikke Herren i
sin evindelige miskundhet holdt sin haand over
begge to, stod vi nok ikke her vi naa staar. Aa
nei, nei. — Men kaffekjelen staar paa koken,»
kom det i samme aandedræt, hun brydde sig ikke
med overganger, Anna-i-Holtet, men tok tankerne
som de kom. — «Han tænker paa dig.» — «Hvem?»
— «Han Brander vel!» Anna smilte diskret. «Her
kom en gutunge flyendes istad og sa fra Brander
at frøkna skulde ha kaffe, varm kaffe, sa han, for
hu" frøis. Lissom jeg skulde by folk til kald
kaffe.»
Kirsten la barnet i sofabænken og vrængte
av sig forklæet og kjolen, som var tunge av væte,
mens Anna rumsterte inde i kammerset efter et sjal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
