Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Tænk — frøken Skaugaard — om der findes
nogen som følger os, følger mig og Dem, tænk .. .»
Længer kom han ikke. Tunge, subbende skridt
hørtes utenfor, nogen famlet efter dørklinken.
Brander reiste sig op og forekom hende gigantisk
stor i mørket.
«De har ret,» sa han. — «Jeg er høitidelig.
Det er man gjerne ved begravelse.»
«Du er haard,» sa altid Kirstens veninder fil
hende, — «haard er for svakt et uttryk.» Denne
gang sa hun det til sig selv, og følte — ikke uten
selvbebreidelser — at rækken av dramatiske be-
givenheter hadde prellet av paa hende uten at
efterlate spor av indtryk.
Men det hænder undertiden at indtrykkene har
fundet fordægtige veier, hvorfra de utfolder sin
virksomhet. Naar derfor Kirsten i den følgende
tid led under trykket av en uforklarlig nervøsitet,
var ikke grunden udelukkende den at hun gik med
en angrepet blindtarm som hun kviet sig for at
operere bort. Nei, det var forlængst oplevede
ting som spøkte i hjernen og avfødte skygger.
Desuten begyndte nogen rygfter at komme i
omløp. Det gjaldt en forlovelse — — —. Paa
veiene utenfor byen traf man dem saa ofte, det
var et stygt tegn. Men det var jo heller ikke
saa underlig; de bodde i samme pensionat. Da
var det Kirsten begyndte at ligge vaaken om
nætterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
