Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 &
Om det hele var et sansebedrag.
Hun gravet sig en aapning i tepperne og lyttet.
Nei, hun hørte det tydelig. Nogen som puslet
og puslet — og sukket. Et tydelig suk. Og nu
— graat og hulken.
En idé grep hende. I et kast snappet hun
klokkestrengen som dinglet borte paa væggen og
trykket til. Saa—aa! Her var jo en nattevakt.
Nogen sekunder efter tasset det utenfor, dø-
ren blev lempelig lukket op, og et lyst, rolig an-
sigt over sykepleierskeuniformen kom tilsyne.
«Ønsker De noget?»
«Ja, hør!»
De lyttet begge. Etstedsfra lød graat og
stønnen.
«Kjære frøken!» sa sykepleiersken og lot sine
praktiske øine gli hen over Kirstens seng, hvor
tepperne hang utover begge kanter 1 frit fald,
— «paa et sykehus risikerer man at høre graat.
Og» — dragelsen til den uordentlige seng var
for sterk, hun maatte helt hentil og med et par
øvede grep bringe affærerne i reglementert stand —
«naar bare klærne faar ligge iro, skal De se
EE
«. . . At jeg glemmer graaten?» Kirsten var
kommet tilbake til den vante verden og hilste sin
kritiske sans som en gammel bekjendt.
«++ Ja, saa De faar sove.»
«Vet De at vanen er verdens herskerinde?»
spurte Kirsten, hun fik en kriblende lyst til at
omarrangere det stillestaaende ansigt som seilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
