Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
«Og slike blomster du har med. Pappa har
tre ganger paa rad hat hvite tulipaner med til mig.
Ligner ikke det ham? Hver gang tror han at
komme med noget noch nie da gewesenes. Er ikke
det søtt?»
«Jo.» Stedmoren stod ved sengefoten og be-
tragtet hende opmerksomt. — «Hvad ser du paa?»
spurte Kirsten og vek unda, litt brydd.
«Du er saa forandret, Kirsten. Paa kort tid.
Har du hat det saa ondt? Smerter? Eller er
det noget andet? Kan du ikke bekvemme dig til
at si det... Hun tok plads paa stolen foran sen-
gen og knuget overtalende hendes haand. «Lau-
rentze mente ogsaa at der var noget iveien. Hun
sa du graat, men det er jeg sikker paa, at for en
blindtarmsoperation alene fælder ikke du en taare.
Men du og din far har det paa samme manér.
Dere er saa livlige og muntre og snaksomme, at
folk tænker, du verden, dette var da aapne og
likefremme mennesker. Og saa er dere i virkelig-
heten det motsatte. Dere vildleder og desoriente-
rer, dere bestikker med mange ord, vi faar i det
hele fat besked om alt undtagen hvem dere selv
egentlig er. Aldrig saa meget som et stykke bar
følelse blotter du, Kirsten, jeg vet ikke hvad som
er komedie og tragedie og virkelighet. Men jeg
er sikker paa det er ikke bra for et menneske at
hope alting op inde i sig, der blir ikke balanse
mellem det ytre og indre. Tro mig, jeg har tænkt
over det. Sæt op gjennemtræk og luft ut. Ellers
blir livet uoverkommelig. Jeg vet du harcellerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
