Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46]
satte sig, æsch, den knirket : «Skruerne, søster |» —
Jonglerte med alle de øvrige stoler og kom ende-
lig til sæte med et blik paa patienten som en pave
der trods sin overhøihet er villig til at høre og
forstaa selv den ringeste av sine undersaatter. Du
skal faa lov til at betro dig, glimtet det bak lorg-
netten, men fort, fort, to minutter. «Hr. doktor,»
sa Kirsten og stirret ret op i taket. «Ifjor mistet
jeg en kat.» Den anden steilet. Et sekund møttes
deres øine, hendes latterfunklende, mørke, hans
klare, uhyre krænkede, graa. «Ja, frøkenen for-
staar,» kom det ovenfra høiderne; — «det var in-
gen indiskretion. Mig blir det ... .» — et ta-
lende skuldertræk, «det var bare for at hjælpe
Dem at jeg vilde vite de nærmere omstændigheter.»
— «Selvfølgelig. Katten het Stoffer og døde av
alderdomssvakhet, hvortil der støtte kjærlighets-
sorg.» Doktoren vendte sig mot kandidaten og
søstrene som for at ta fil vidne, — — naa, de
saa mistænkelig eksplosive ut. Vel, det var sikrest
at være den første til at eksplodere. «Ha, ha, ha,»
knegget doktoren, «enten er De moden til over-
flytning paa . ..» han beskrev cirkler henover
panden. — «De forstaar? Eller er De paa god
vei til at bli frisk.»
Sandheten var at Kirsten mens hun laa her
alene dag efter dag — besøk maatte hun forelø-
big ikke motta —, begyndte at finde tingene min-
dre tragiske. Kilden til al egte glæde laa i hende
selv, ingen indtryk utenfra førte grums med sig.
Hun skrev selv i et skjemtende brev af «tomheten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
