Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
visittiden, Kirsten negtet hende at gaa. Idag
skulde det overstaaes.
«Er det vaar ute?» begyndte 0
«Isch nei. Bare sørpe og puddersukker i gaterne.»
«Men utenfor søstrene Reiers broderiforretning,
der er det vel bare sand, brun muld?»
«Er du forrykt. Tror du jeg vet det.»
«Men himlen er vaarlig. Den kan jeg kontrol-
lere. Blaasort og stjerneklar hver aften.»
«Ja, vidunderlig.»
«Med hvem kikker du paa stjernerne nu for
tiden da?»
«Jeg.» Hun lo fordægtig. «Ingen vel. Der er
ingen andre end dig som interesserer sig for stjer-
nerne. Jeg bluffet engang med nogen malabariske
navne overfor Jonassen. Men han gjennemskuet
mig. — Hvem har lært Dem det? spurte han. —
Kirsten, sa jeg. — Altid Kirsten, sa han.»
«Der kan du se; du kikker paa stjernerne
sammen med lektor Jonassen. Jeg hører folk
skumle om en viss forlovelse. Fortæl nu alt til
din gamle tante.»
«Er du vild!» Dikke vred sig av latter. «Folk
diller. Du har selv paastaat at folks fantasi i den
retning er uuttømmelig. Jeg er ikke sammen med
ham mere end det falder sig i pensionatet.»
«Jo. Nu lyver du. Forleden aften var du sam-
men med ham paa konsert. Gul kjole, straalende
lykkelig, jeg kan det altsammen.»
«Ja, da var vi der hele hopen fra penset. In-
gen var bedt med nogen bestemt, vi kom bare til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
