Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
fuldførte jeg og reiste mig, — Jeg for min part
foretrækker frisk luft, saa det passer mig godt at
klunke paa pianoet til man har nydt fra sig.»
Frøken Wialderting smækket læberne igjen.
Det kom med en uforlignelig suffisance, og
alle stemte i at le. — «De har sikkert ikke bare
venner blandt det smukke kjøn,» tillot én sig at
bemerke.
«Nei, det er visst. Men siden vi er inde paa
det emne — hvor mange er klokken, Jonassen?
Aa, ikke mere. Siden vi er inde paa det emne,
vil jeg fortælle om to kvinder, repræsentanter for
to forskjellige typer. Den ene fik ikke ham hun
holdt av. Vel, ingenting at gjøre ved. Ingen lap-
ping paa hullet. Tilbud, bevar’s, nok av dem, men
det næstbedste var ikke godt nok. Den anden
kastet sig efter en liten skuffelse lukt i armene
paa sin halvgamle chef. Han var bra nok, god-
heten selv, men han hadde en vorte i panden, en
brun vorte med haar paa, og han lurte sig i pri-
vatlivet til at spise med kniv, — disse ubetydelig-
heter forbitret hendes liv og, jeg tror jeg før si,
la hende i graven. Hadde hun elsket ham, kunde
han gjerne spist med tærne uten at hun hadde
lagt merke til det. Ha, ha, De ser saa bestyrtet
ut Kirsten, der er meget underlig i livet, ser De.
Ha, ha, ha. Ikke sandt, Moe?»
Nei, lektor Moc protesterte. Han trodde at
— — — — aa, lektor Moes ord kom som lus paa
en tjærekost; Kirsten dreiet sig utaalmodig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
