Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valmuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
øine. — «Det at gifte sig er en dagligdags
ting.»
Dikke fik mund og mæle igjen. «Du blir dig
selv lik til det sidste, Kirsten. Vi kan bare for-
søke at overraske, du møter op et trappetrin
høiere. Dennegang vilde jeg forresten ikke bytte.
Og ikke du med mig heller selvfølgelig —»
Snart efter gik Kirsten. Dikke var skuffet.
«Nu vi hadde saa mange fælles interesser at tale
om.»
«Kan jeg fortælle det til Emil?» spurte Dikke
i døren.
«Emil?» Kirsten trak brynene spørrende i veiret.
«Min forlovede vel. Han heter Emil.»
«Aa—aa. Ja, værsaagod . . . . Fortæl ogsaa
det,» snudde hun sig braatt, — «at jeg cyklet
halvanden mil paa herrecykkel, uten hat paa ho-
det og med gjennemvaate sko og strømper, bare
for at høre til min venindes forlovedes befindende.
Med al respekt for herr Emil Jonassen, saa fror
han nemlig at jeg er en smule egoistisk.»
«Red du paa herrecykkel gjennem byen?» ropte
Dikke efter hende 1 utilhyllet forfærdelse.
— ———— Kirsten stod paa sin gamle
plads ved vinduet og stirret paa gaten. Utenfor
faldt regnet i drev, bak hende laa stuen i tung-
sindig halvmørke.
Saa var det uundgaaelige kommet. Ventetiden
her i stuerne var forbi. Der var ikke mere at
vente paa.
Nei, ikke mere at vente paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
