Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
set som en Fokina, og Optogene havde
formet sig som en Farvernes Symfoni.
Endelig havde Tilskuerne faaet et stærkt
Indtryk af Eksperimentatoren Reinhardt,
Manden, hvis Hjerne er som en kogende Kedel.
Han havde lidt et Nederlag, men han havde
vist, at lian i 1918 var saa spillevende som
nogen Sinde . . .
Fra Regissørdøreii ser jeg eu Mand træde
ud, eu 44-aarig Mand, rank, klædt i Pels,
med et smukt, skarpskaaret, tænksomt,
noget blegt Ansigt. Han standser et Øjeblik
uuder Lygten, tænder en lang, sort Cigar,
indaander i et Drag den friske Luft. Saa
kaster han Blikket paa det rige Publikum,
der styrter i Kaplob for at fat i Drosker
og Biler, medens Ordet Fiasko dumpt lyder
fra Bruset. Et Smil tegnes paa hans faste,
blege Ansigt, idet han gaar ned gennem
Schumaunstrasse. Der er noget ensomt og
stolt over denne Skikkelse, som der er
noget kometagtigt, fantastisk over Reinhardts
Skæbne. Det er den tyske Scenekunsts
Disraeli, der glider mig forbi og forsvinder
i Vrimlen. Fremtidens Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
