Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
246
sinde ... min dyrebare Moder levede endnu...hun :
var atter bleven karst ... Alt stod endnu paa den
samme Plads ... de samme kjære Trin lød endnu
gjennem Stuen ... Lænestolen stod ikke tom , den
var atter besat; med andre Ord: Hjemmet levebe...
jeg havde endnu et velsignet Hjem . Tak Gud, hver
Sjæl, der kan sige det samme! Hvad er livet uden
et Hjem ?
Da jeg den Aften lagde mit Hoved paa Puden,
var jeg opfyldt af Taknemmelighed mod Forsynet;
jeg laa i en god Seng, havde Tag over Hovedet og
Mad til at stille min Hunger med . . . mit liv var
ikke ørkesløst , hvilket Saamange destoværre for silde
maae erkjende om deres, naar Aftenen alt er faldet
paa og det er for seent at begynde forfra. Jeg
havde det skjønneste Hverv, en Qvinde kan have:
det var mig forundt at lede tre Sjæle til Gud; men
var jeg ogsaa denne store Opgave voren ? Hvorledes N
havde jeg anvendt de Maaneder, i hvilke de havde
været betroede til min Omsorg ? Hvad havde jeg
sagt? Hvad havde jeg forsømt at sige ? Havde jeg
virket noget Godt? Havde jeg nedlagt blot et eneste
lille Frøkorn , der i Tidens løb vilde fæste Rod i
de unge Hjerter og bære velsignet Frugt? Eller fort
havde jeg letsindigt overseet et fremspirende Ufrudt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
