Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen for en Konfirmation er alle
Sognets Lapper samlede i Kirkebyen,
baade de, der har Börn, som skulle
konfirmeres, og de, der blott komme
for at træffe Frænder og Venner. Og
disse sidste er naturligvis altid i Flertal.
Under denne Tid faar man
Indtrykket af, at der hersker det bedste
Forhold mellem Lapper og Nybyggere.
Alle Huse er overfyldte, thi Nybyggeren
stiller gæstfrit sit Gulv til de
fremmendes Disposition for Nætterne. Og
kigger man saa en Aften gennem Ruderne
til dem, skimter man i Halvmörket
sammenkröbne Skikkelser overalt paa
Gulvet, flygtigt seet lignende en Bunke
ophobede Renhuder; men kigger man
nöjere efter, opdager man lidt efter lidt,
en Næse, der stikker frem, en Mund,
der aabner sig for en Rad stærke, gule
Tænder, brogede Baand, Sölvsmykker;
og kan man saa, uden at komme til at
knirke alt for meget i den skrigende
Frostsne, faa Oret anbragt tæt op med
Rudeglasset, fortæller en stimmende
Snorken at de derindenfor har et god
Sovehjærte! De ligger der i fuld
Paa-klædning, Renlighedshensyn biir ikke
overdrevne. Aldrig saa jag nogen Lap
vaske sig; men paa den anden Side
gjorde de ikke noget snavset og urent
Indtryk; deres Hud har saadan en
praktisk, morkbrændt Farve!
Og Hygiejniske Hensyn kender man
ikke til; en Pels, der trækkes paa, biir
tiddende paa Kroppen Vinteren over
saa lange den kan holde sammen.
Lug-sesansen er ikke saa fölsom, at man
behöver att tage Hensyn til
Fjordgammel Sved og Uddunstninger.
Ganske tidligt paa Morgenen
begynder Folkevandringen; Toilettet
kræver ingen Tid; det er fuldbragt,
naar man bare har faaet gnedet
Söv-nen af Ojnene. Flokkevis vandrer man
snadrende og leende fra Hus til Hus,
og Skaren vekser for hver Visit.
Deres ansigter straaler — og de kappes
om Latteren og Underholdningen.
Intet Under, heller! De har jo drömt
om disse Par Dage Maanader
igennem. Og de maa ikke spilde Tiden,
for Oplevelserne skal jo give Stof til
Samtaler og Lattersalver i al den Tid,
der skal gaa inden Sommeropholdet
ved de norske Fjordbyer bringer dem
nye Eventyr.
Intet Sted er saa bestormet, som
Prestegaarden. Alle skal de jo
naturligvis til Alters, og saa fölges de ad
derop for att blive indskrevne. Men
dette forhindrer jo ikke, at de ogsaa
kan have andre Sager paa
Samvittigheden. En yngre Moder med et aabent
Solskinsansigt kommer slæbende med
att Par strittende Poder* for at faa baade
sin og Börnenes Födelsedag opgivet.
Og en gammel hvidhaaret
Nomadeætling forklarer Presten med generte
Lader, at han skulde vare ham meget
taknemmelig, om han kunde faa opgivet
sin Alder. Han foler sig gammel nu
og Hukommelsen har svigtet; der er
gaaet kludder i Regnskabet. Og den
store, ærværdige Kirkebog, som de
betragter med störste Pietet, löser alle
Gaader for dem. Först ude i
Kokkenet hos Præstefruen torer de op.
Her mellem Gryder og Kaffekedler
og Madluft biir de sig self igen.
Det er ikke længere hellig Grund, de
træder paa. Og de placerer sig
rundt omkring paa Gulvet og lader
sig fylde med Kaffe af deres
elskværdige Værtinde. En efter en lister de
saa Piberne fram af Lommerne — og
i löbet af kort Tid staar Kokkenet i
Rög.
Og siden naar de gaar omfavner de
Præstefruen overvældede op glæde over
hendes Gæstfrihed.
Den ene Flok gaar — og en andet
kommer! Hele Dagen igennem flammer
en lystig Eld i Ovnen, og en stadigt
kogende Kedel udoser til Overflod den
sorte Drik, som er deres uskyldige
Lidenskab.
Det hænder næsten aldrig, at nogen
»Poder», här = telningar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
