Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
og stiger tilveirs paa samme Maade, som i forrige
Time Luften her i Salen steg tilveirs fra en stcerkt
opvarmet Skee. Efterat Luften ved 3Ekvator er steget
vp i Atmosphcrren, deler den sig i to Strsmme, hvoraf
den ene stryger mod Nordpolen, den anden mod Syd
polen, medens de undre Luftlag strsmme i modsatte
Retninger for at erstatte den Luft, som gaar bort mod
Nord eller mod Syd. Dersom Luften var synlig
vilde man fee disse Strsmme gaa i hver sin Retning,
den ene ovenover den anden. Der foregaar saaledes
stadig et Kredslsb i Luften, og de Vinde, som frem
bringes derved, have faaet et scerflilt Navn, man kal
der dem Passater. Den syre Strsmning kaldes den
ovre, den undre kaldes den nedre Passat. Men dette
er ikke alt. Som jeg har sagt eder, virke Solstraa
lerne paa Våndet i Havet og forvandler det til Damp,
og denne Damp blander sig med Luften. Hvad maa
Folgen blive deraf? To Ting, som jeg stal vise eder,
hjcelpe os til at besvare dette Spsrgsmaal.
For det fsrste er der den Omstamdighed, at, der
som man pludselig fammentrykker Luften, udvikler man
Varme. Jeg vil udfsre dette ved en Slags Pumpe,
som kaldes Luftfyrtsi, Kompresfionsfyrtsi.
Det er et lidet Glasrsr, lige rummeligt overalt. Det
er forsynet med et Stempel, som gaar lufttcet i Roret.
Naar man trykker paa dette Stempel, faa sammen
trykkes altsaa Luften under det. Her er desuden et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
