Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - V. Tom kommer hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NE
fladen af disse Gjennemsnitsansigter, som Naturen
synes at frembringe i Dusinvis, skjuler den nogle af
sine strengeste og mest ubøielige Hensigter, nogle af
de mest uforanderlige Karakterer. Og det mørkøiede,
opsætsige Pigebarn, der lægger sine Følelser aabent
for Dagen, kan, naar det kommer til Stykket vise sig
at være et meget passivt Væsen sammenlignet med det
rød- og hvide Stykke Mandfolk med de ubestemte
Ansigtstræk.
»Maggie<, sagde Tom fortroligt og drog hende
hen i et Hjørne, saasnart Moderen var gaaet ud for
at undersøge hans Kuffert, og Varmen 1 Værelset
havde befriet ham for den Kulde, der havde gjennem-
trængt ham under den lange Kjøretur, »du ved ikke,
hvad jeg har i mine Lommer! <
» Nei, < sagde Maggie, »hvor de er proppet, Tom.
Er det Marmorkugler eller store Nødder?<
Maggies Mod sank noget, for Tom havde altid
sagt, at det nyttede ikke at spille med hende — hun
spillede saa daarligt.
»Marmorkugler! nei da, jeg har byttet bort alle
Marmorkugler med de smaa Gutter. Og der er ingen
Morro i Nødder, Din Tosse, det er bare, mens Nød-
derne er grønne. Men se her —!< Han trak noget
halvt op af sin høire Buxelomme.
»Hvad er det?< spurgte Maggie hviskende. »Jeg
ser bare noget gult.<
»Aa, det er . . . en ny — gjæt nu da Maggie. <
»Nei, jeg kan ikke gjætte,< sagde Maggie utaal-
modig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
