Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - VI. Tanterne og Onklerne kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6
været Tilskuer, da Fødevarerne forsvandt, med en
Bevægelighed i Ørene og med Følelser, som neppe
kunde have været uden Bitterhed. Dog — den for-
træffelige Hund optog Toms Venlighed med en Kvik-
hed, som om den virkelig var bleven trakteret rigelig.
Men Maggie, som var begavet med denne over-
legne Evne til at lide, som udmærker det menneske-
lige Væsen, og sætter det i en saa stolt Afstand fra
den mest melankolske Chimpance — sad stille paa
sin Gren og gav sig hen i Følelse af ufortjent Bebrei-
delse. Hun vilde have givet en Verden for ikke at
have spist hele sin Kage, men have sparet noget til.
Tom. Ikke at Kagen ikke var god — Maggie’s Gane
var aldeles ikke svækket; men hun vilde mange Gange
heller have undværet den, end at Tom skulde kalde
hende graadig og være sint paa hende. Han havde
jo sagt, at han ikke vilde have det — og hun spiste
uden at tænke over det — hvorledes kunde hun saa
hjælpe det? Taareme flød saa rigelig, at Maggie
intet saa omkring sig de næste ti Minutter, men efter
den Tid begyndte Harmen at vige for Ønsket om
Forsoning, og hun hoppede ned af Grenen for at se
efter Tom. Han var ikke længere paa Løkken bag
Kornladen — hvor kunde han være gaaet hen med -
»fap<«? Maggie løb hen til den høie Bakke ved den store
Kristtorn, hvor hun kunde se langt udover mod Floss.
Der var Tom; men hendes Mod sank, da hun saa,
hvor langt han var paa Vejen til den store Elv, og
at han havde en Kamerat til foruden »Jap*+ —
slemme Bob Jakim, hvis officielle om ikke naturlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
