Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - VI. Tanterne og Onklerne kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rødt Haar. Men saa havde han altid Bukserne op-
brættede til Knæerne for at være færdig til at vade
ved første Vink. Og hans Dyd — forudsat at nogen
saadan var for Haanden — var unægtelig »Dyden i
Laserc, der ifølge galdesyge Filosofers Vidnesbyrd, som
anser alle Fortrin hos velklædte Folk for høit ansat,
har al Udsigt til at forblive upaaskjønnet (maaske fordi
den forkommer saa sjelden).
»Jeg kjender den Gutten, som ejer Ilderne,« sagde
Bob med en hæs Diskantstemme, mens han traskede
afsted og hele Tiden holdt sime blaa Øjne fæstede
paa Floden lig et Amphibium, som forudsaa Tids-
punktet, da han skulde styrte sig ud.
»Han bor oppe i Kanalen i St. Ogg’s — gjør
han. Han er den største Rottefanger, som findes
— er han. Jeg vilde heller være Rottefanger end
noget andet — vilde jeg. Muldvarpe er ingen Ting
mod Rotter — Du Gode! Du maa ha” Ildre, Hunde
duer ikke. Se nu paa den Hunden der,« vedblev
Bob og pegte foragtelig paa Jap. »Den duer aldrig
et Gran til Rotter. Jeg saa det selv — gjorde jeg —
ved Rottefangsten i Dm Fars Lade.<
Jap, som følte den svidende Virkning af denne
Foragt, tog Halen mellem Benene og sneg sig tæt ind
til Tom, der følte sig temmelig stødt paa Hundens
Vegne; men der skulde overmenneskeligt Mod til for
at staa tilbage for Bob i Foragt for en Hund, der
gjorde saa ynkelig en Figur.
»Nei da,« sagde han. »Jap duer ikke til Sport.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
