Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - IX. Til Garum Firs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde et Program for alle store festlige Anledninger,
og paa denne Maade værgede han sig mod megen
pinlig Forvisning og mod, at man tog sig generende
Friheder med ham.
Kanske det var Spændingen, som forhøiede
Maggies Nydelse, da Tryllemelodien begyndte. For
første Gang glemte hun, at hun havde nogen Byrde
paa Sindet — at Tom var vred paa hende; og da
Melodien til: »Hør du skjønne kvidrende Kor<, var
spillet, havde hendes Ansigt dette lyse Udtryk af
Lyksalighed, mens hun sad ubevægelig og med foldede
Hænder, som undertiden trøstede hendes Moder med
den Tanke, at Maggie kunde være vakker engang
imellem tiltrods for sin mørke Hud. Men da den
herlige Musik ophørte, sprang hun op og løb hen til
Tom, lagde Armene om hans Hals og sagde: »Aa,
Tom, er det ikke deiligt. <
For at man ikke skal anse det som Bevis paa
trodsig Ufølsomhed hos Tom, at han paany viste
nogen Vrede mod Maggie for dette upaakaldte og for
ham uforklarlige Kjærtegn, maa jeg sige, at han havde
sit Glas Ribsvin i Haanden, og at han spildte Halv-
delen ved det. pludselige Stød. Han maatte have
været en stor Daasemikkel, om han ikke æærgerlig
havde raabt: » Se dig for — da!< isærdeleshed da hans
Ærerelse fandt Tilslutning i almindeligt Mishag over
Maggies Adfærd fra alle Tilstedeværende. —» Hvorfor
kan Du ikke sidde rolig, Maggie, < sagde hendes Moder
grættent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
