Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. Gut og Pige - XI. Maggie prøver at løbe bort fra sin Skygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 182 —
»Her er Din nydelige Hat,< sagde den unge
Kone og satte det nylig saa foragtede, men nu saa vel-
komne Klædningsstykke paa Maggies Hoved, »og Du
vil sige, vi har været snille mod Dig, ikke sandt? og
at vi har sagt, Du var saadan en pen liden Dame? <
SO jada, jeg er saa glad i Dere for det!
Men jeg skulde ønske, De ogsaa vilde følge mig.<
Hun syntes, hvadsomhelst maatte være bedre end
at gaa alene med en af de skrækkelige Mænd. Det
vilde være hyggeligere at blive dræbt af en større Flok.
JAG (Duier mest glad i mig er Du ikke
sagde Konen. »Men jeg kan ikke følge, det vil gaa
for fort for mig.< |
Det viste sig nu, at Manden ogsaa skulde sidde
paa Æselet og holde Maggie foran sig, og hun var
ligesaa lidt istand til at gjøre Indvendinger mod dette
Arrangement som Æselet selv, skjønt ingen Nattemare
kunde være skrækkeligere for hende end dette.
Da Konen havde klappet hende paa Skulderen
og sagt Farvel, satte Æselet sig, paa et kraftigt Vink
fra Mandens Stok, hurtig i Bevægelse langs Veien
henimod den Kant, hvorfra Maggie var kommen for
en Time siden, medens den høie Pige og den uvørne
Unggut, ligeledes forsynede med Stokke, velvillig led-
sagede dem det første Hundrede Skridt, men under
megen Skrig og Skraal.
Leonora var paa hin troldomsagtige Midnatsfærd
med sin Gjenfærd-Elsker ikke mere skrækslagen end
Maggie under denne ganske naturlige Ridetur paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
