Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - I. Første Halvaar paa Skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ne
Bistand, og da dette var Toppunktet af hans Vanske-
ligheder, hvad hjalp det saa at bede om Hjælp længere?
Han kom til denne Slutning en af de triste en-
somme Aftener, som han tilbragte i Studereværelset
for at læse sine Lektier til den følgende Dag. Hans
Øine blev ofte vaade, naar han sad bøiet over Bogen —
skjønt han afskyede at græde og skammede sig derover.
Han kunde ikke lade være at tænke med Venlighed
selv paa Spouncer, som han pleiede at slaas og trætte
med, han vilde have følt sig hyggelig til Mode med Spoun-
cer, Ja endog som hans OQOvermand. Og saa Møllen og
Floden og Jap, der spidsede Øren, færdig til at lyde
Tom’s mindste Vink, naar han raabte » Hei!* Alt
dette viste sig for ham i en Slags Feber, naar han
sad med Hænderne i Lommen og aandsfraværende
legede med den store Kniv, Hyssingnøstet og andre
Relikvier fra Fortiden. Som jeg har sagt, havde Tom
aldrig i sit Liv været saa lig en Pige som nu, og
i denne de uregelmæssige Verbers Periode blev hans
Aand end mere nedtrykt ved et nyt Middel til aande-
lig Udvikling, som var betænkt ham udenfor Skole-
tiden. Mrs. Stelling havde nylig faaet sit andet Barn,
og da intet kan være mere heldbringende for en Gut
end at føle, at han gjør Nytte, saa mente Mrs. Stel-
ling, at hun gjorde Tom en Tjeneste ved at sætte ham
til at passe den lille Engel Laura, mens Barnepigen
var beskjæftiget med den sygelige Mindste. Det var
jo en prægtig Syssel for Tom at tage lille Laura med
ud i Solskinnet en Høstdag — det vilde lære ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
