Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - II. Juleferierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den og Nydelsen ved alle de duftende Spisevarer: han
havde isinde at berede et Slags hyggeligt Fangenskab,
som kunde styrke Slægtskabets enkle Samfølelse og
gjøre Solskinnet fra menneskelige Ansigter lige saa vel-
gjørende som det tilhyllede Lys af Dagens Stjerne.
Hans Godhed faldt kun karrig paa de Hjemløses Vei,
— sænkede sig kun karrig over de Hjem, hvor Arnen
ikke var meget varm, og hvor Maden havde en spar-
som Duft, hvor der ikke straalede Solskin fra Menne-
skeansigterne, men derimod det blytunge tomme Blik
fra haabløs Nød. Men den prægtige gamle Åarstid
mente det godt, og om han end ikke har lært den
Hemmelighed at uddele sine Velsignelser til Menne-
skene uden Forskjel, saa er det fordi hans Fader —
Tiden — med ustanselig Hensigt, endnu skjuler den
Hemmelighed 1 sit eget mægtige, langsomt bankende
Hjerte.
Og dog var denne Juledag, trods Toms endnu
nye Glæde over Hjemmet, paa en eller anden Maade
ikke fuldt saa herlig, som den altid havde været før.
Der var ligesaa stor Overflod af røde Bær paa Christ-
tornen, og han og Maggie havde Juleaften pyntet alle
Vinduer, Kaminhylder og Billedrammer ligesaa smag-
fuldt som mnogensinde, idet de havde sammenslynget
de tætte mørkerøde Klaser med Grene af sortbærret
Epheu. Der havde lydt Sang udenfor Vinduerne Jule-
natten, overnaturlig Sang mente Maggie altid, uagtet
Tom foragtelig fastholdt, at Sangerne var gamle Patch,
Degnen og Resten af Kirkekoret, og hun skjalv af Ære-
frygt, da deres Sang brød sig Vei til hendes Drømme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
