Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - II. Juleferierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 248 —
anvendt paa sine Nødder og Vin, blev forstyrret ved
en Følelse af, at der fandtes slyngelagtige Fiender i
Verden, og at Forretninger i det voksne Liv vistnok
var uadskillelig forbundne med en god Del Stridigheder.
Nu var ikke Tom glad i at trætte, medmindre det
hurtig kunde afgjøres ved et ordentlig Slagsmaal med
en Modstander, som han havde al Udsigt til at prygle,
og hans Faders vrede Tale gjorde ham uhyggelig til-
mode, skjønt han aldrig gjorde sig Rede for denne
Følelse eller kom paa den Tanke, at hans Fader havde
Uret i saa Henseende.
Den særlige Legemliggjørelse af det onde Princip,
der nu vakte Mr. Tullivers bestemte Modstand, var
Mr. Pivart; denne Mand eiede Jorder længere oppe
ved Ripple og gjorde nu Anstalter til Engvanding,
som enten var eller vilde blive eller nødvendigvis maatte
blive (af den Grund, at Vand er Vand) et Indgreb i
Mr. Tullivers lovlige Andel i Vandkraften. Dix, som
havde en Mølle ved Elven, var en svag Hjelpershjel-
per for Gamle-Erik mod Pivart. Dix var bragt ti
Fornuft ved Voldgift, og Wakems Raad havde ikke
hjulpet ham langt; nei, Mr. Tulliver syntes, Dix var
saa godt som ingenting i Lovveien; og 1 sin indædte
Uvillie mod Pivart begyndte hans Foragt for en slagen
Modstander som Dix næsten at tage sig ud som Ven-
nefølelser. Han havde ingen mandlig Tilhører idag
undtagen Mr. Moss, der som han selv sagde, ikke
skjønte sig et Dust paa » Møllegreier< og kunde blot
bifalde Mr. Tullivers Beviser paa det selvfølgelige Grund-
lag af Slegtskab og Gjeldsforpligtelse; men Mr. Tulli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
