Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - III. Den nye Skolekamerat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Døren efter sig. Undseelse hos Gutter pleier kun at
forsvinde, naar ældre Folk lader dem være alene.
Filip var paa én Gang baade for stolt og for
frygtsom til at nærme sig Tom. Han tænkte, eller
snarere følte, at Tom havde imod at se paa ham, og
hans Legemsfeil var mere iøinefaldende, naar han gik.
Saa lod de være at tage hinanden i Haand eller endog
mæle et Ord. Tom gik uden videre hen til Ilden og
varmede sig, medens han af og til kastede et stjaalent
Blik paa Filip, som aandsfraværende tegnede den ene
Gjenstand efter den anden paa et Stykke Papir, han
havde liggende foran sig. Han havde sat sig ned
igjen, og mens han tegnede, gjættede han paa, hvad
han skulde sige til Tom, og søgte at overvinde sin
Ulyst til at gjøre den første Tilnærmelse. Tom be-
gyndte at se oftere og længere paa Filips Ansigt —
han kunde se det uden at blive Pukkelen vaer — og
det var virkelig ikke noget ubehageligt Ansigt — lidt
gammelagtigt, syntes Tom. Han undredes paa, hvor
meget ældre Fillp var end han selv. En Anatom —
ja selv en Fysiognom, vilde have seet, at Feilen i
Filips Rygrad ikke var medfødt, men Følge af et Fald
i Barndommen, men det er ikke at vente, at Tom
skulde kunne skjelne paa denne Maade. For ham
var. Filip slet og ret pukkelrygget. Han havde en
uklar Forestilling om, at det, at Wakems Søn var
Krøbling, stod i en eller anden Forbindelse med Sag-
førerens Slyngelagtighed, hvorom han ofte havde hørt
sin Far tale med heftig Eftertrykkelighed; tillige nærede
han en ubestemt Frygt for, at han skulde være en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
