Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - IV. Barnetanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
se OSE
prægtige Slagøkse, kløvede med et Hug Hjelmen og
Hjernen paa den altfor hidsige Ridder ved Bannocburn,
da kjendte Tom hele Samfølelsens Jubel, og havde
han havt en Kokusnød ved Haanden, vilde han have
knust den med én Gang med Ildrageren. Naar Filip
var i sine heldigste Øieblikke, forhøiede han Toms
Nydelse ved at skildre Kampens Tummel, Slag og
Raseri med al det Skyts af glimrende Betegnelser og
Lignelser, som stod til hans Raadighed. Men han var
ikke altid i godt Humør eller lykkelig.
Det lette Udbrud af Ømtaalighed, som var und-
sluppet ham ved deres første Møde, var et Symptom
paa en stadig tilbagevendende sjælelig Lidelse — halvt
nervøs Irritabilitet, halvt Hjertebitterhed, fremkaldt ved
Bevidstheden om hans Legemsfeil. I disse Anfald af
Ømtaalighed syntes Filip, at ethvert Øiekast var ladet
enten med saarende Medlidenhed eller ilde skjult
Afsky — i det aller mindste var det et ligegyldigt
Øiekast, og for Filip var Ligegyldighed det samme,
som Nordens skarpe Vaarluft er for et Sydens Bam.
Toms klodsede Beskyttermine, naar de var ude sam-
men, kunde undertiden bringe ham til at vende sig
mod ham i Raseri, og hans Øine, sædvanligvis saa
sorgfulde og rolige, kunde da gnistre af et alt andet
end spøgefuldt Lyn. Intet Under derfor, at Tom fast-
holdt sin Mistanke til Krøblingen.
Men Filips selvlærte Dygtighed i Tegning var et
nyt Baand mellem dem; thi Tom fandt til sin store
Forargelse, at hans nye Tegnelærer ikke lod ham
tegne Hunde og Æsler, men derimod Bække, tarvelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
