- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Første Del /
290

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - V. Maggies andet Besøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 290 —

i undertrykt Rædsel og trak sig tilbage til det fjerneste
Hjørne. »Aa lad være! Jeg maa skrige — jeg er
sikker paa, jeg gjør det. Aa, gid jeg aldrig var kom-
men herop.<

Toms Mundviger fortrak sig til et medlidende
Smil, hvilket dog øieblikkelig undertrykkedes som
uforeneligt med stor Krigerstrenghed. Langsomt sæn-
kede han Skeden til Gulvet, forat det ikke skulde
støie saa meget, og sagde saa strengt: »Jeg er Her-
tugen af Wellington! Marsch!<« Han gjorde et lidet
Udfaldsskridt med den høire Fod lidt bøiet og Sabelen
stadig pegende mod Maggie, som skjælvende og med
taarefyldte Øine flygtede op i Sengen som det eneste
Middel til at udvide Afstanden mellem dem.

Tom, som var lykkelig over denne Tilskuer- til
sine krigerske Forestillinger, selv om denne Tilskuer
kun var Maggie, vedblev med den yderste Anstræn-
gelse af sine Kræfter at udføre saadanne Hug og
Stød, som man nødvendigvis maatte vente af Hertugen
af Wellington.

» Tom, jeg vil ikke taale dette —jeg vil skrige!<
sagde Maggie ved den første Bevægelse af Sabelen.

»Du kan skade Dig selv — Du kan komme til at
hugge Dit Hoved af.<
»En — To,< sagde Tom bestemt, skjønt hans

Haandled skalv lidt ved »To<. »Tre< kom langsom-
mere, og ved dette svang Sabelen nedad, og Maggie
udstødte et høit Skrig. Sabelen var falden med Spid-
sen paa Toms Fod, og et Øieblik efter var ogsaa han
falden. Maggie løb skrigende ned af Sengen, og et
Øieblik efter hørtes styrtende Fodtrin henimod Værelset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 23:34:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free