- Project Runeberg -  Møllen ved Floss / Første Del /
300

(1895-1896) [MARC] Author: George Eliot Translator: Christian August Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - VII. Ud gjennem de gyldne Porte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

være Tale, og Filip ventede heller ikke det. Det var
et tomt Løfte som saa mange andre søde skuffende
Løfter fra vor Barndom; tomt som Løfter givne i
Paradis, før der var gjort Skille mellem Aarstiderne,
og medens Blomster vokste Side om Side med den modne
Fersken — Løfter, som umulig kan opfyldes, naar vi
er komne ud gjennem »de gyldne Porte.

Men da deres Fader virkelig var bleven indviklet
i den længe truende Retssag, og Wakem, baade paa
Pivarts og Gamle Eriks Vegne, førte Sag imod ham,
følte ogsaa Maggie, ikke uden Sorg, at hun rimeligvis
aldrig vilde komme 1 mnogen fortrolig Omgang med
Filip igjen. Wakems blotte Navn gjorde hendes Fa-
der vred, og hun havde engang hørt ham sige, at
dersom denne krogryggede Søn levede saa længe, at
han arvede hele sin Fars slet erhvervede Vinding,
vilde der hvile Forbandelse over ham. *»Hav saa
lidet som muligt at gjøre med ham paa Skolen, min
Gut,« sagde han til Tom, og det Bud efterlevedes
saa meget lettere, som Mr. Stelling paa denne Tid
havde faaet endnu to Elever; thi skjønt denne Herres
Fremgang i Verden ikke foregik med den Meteorfart,
som Beundrere af hans flydende Veltalenhed havde
ventet for en Prædikant, hvis Stemme krævede et saa
vidt Rum, saa var han dog saavidt i voksende Held
med sig, at han kunde øge sine Udgifter i stadigt
Misforhold til sine Indtægter.

Hvad Toms Skolegang angaar, saa fortsattes denne
med et Møllehjuls Ensformighed: hans Aand vedblev
at bevæge sig med langsomme, halvstandsede Pulsslag
i en Luft af uinteressante og uforstaaelige Idéer. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 23:34:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vedfloss/1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free