Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog. Skoletiden - VII. Ud gjennem de gyldne Porte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ge
Taushed. Der var mere at sige ham — noget værre.
Hun slog Armene om hans Hals og sagde hulkende:
»Aa, Tom, kjære Tom, tag Dig ikke altfor nær
af dette — prøv at bære det.<
Tom rakte villieløst Kinden hen til hende for at
møde hendes indtrængende Kys, hans Øine fyldtes,
men han tørrede dem hastig med Haanden. Denne
Handling syntes at vække ham, thi han rystede lige-
som Sorgen af sig og sagde:
» Jeg reiser med Dig hjem, Maggie. Sagde ikke
Fader, at jeg skulde komme? <
»Nei, Tom, Fader ønskede det ikke,« sagde
Maggie, hendes Omhu for hans Følelser hjalp hende
til at blive Herre over sin egen Sindsbevægelse. Hvad
vilde det bli til, om hun fortalte ham Alt?
»Men Mor vil, Du skal komme — stakkars
Moder! — hun græder saa! 0, Tom, det er skrækkeligt
hjemme. <
Maggies Læber blev hvidere og hun begyndte at
skjælve, næsten som Tom havde gjort. De to arme
Væsener klyngede sig til hinanden — begge skjæl-
vende — den ene med en dunkel hemmelighedsfyldt
Frygt, den anden ved Billedet af den frygtelige Virke-
lighed. Naar Maggie talte, var det kun i en stilfærdig
Hvisken.
» Og — og — stakkars Fader —.* Maggie kunde
ikke faa det frem. Men Spændingen var utaalelig for
Tom. En vag Forestilling om at komme i Fængsel
for Gjæld var den Form, som hans Frygt havde be-
gyndt at antage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
